Jobbet "Nye jord- og grundvandskollegaer" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Om stillingerne

Vi søger 6 engagerede kollegaer inden for et eller flere af følgende områder:

  • Historiske redegørelser og kortlægning på vidensniveau 1
  • Indledende undersøgelser og risikovurdering af jord- og grundvandsforurening
  • Videregående undersøgelser og risikovurdering af jord- og grundvandsforurening
  • Myndighedsbehandling og vurdering af oplæg til undersøgelser og/eller afværge i forbindelse med byggeri på forurenede grunde herunder §8 sager og kortlægning på V1 og V2
  • Gennemførelse af afværgeprojekter i forhold til jord, indeluft og grundvand. Herunder udbud og etablering af afværgeløsninger. Besigtigelser, byggemøder mv. er en del af arbejdet
  • Udvikling, herunder identificering, organisering, gennemførelse og implementering af projekter, der understøtter vores ambition om udvikling af bæredygtige, billigere og mere effektive metoder og teknologier – ofte i samarbejde med private firmaer og forskningsinstitutioner

Stillingerne er administrative, og arbejdet udføres i tæt dialog og samarbejde med kollegaer, rådgivere, kommuner, borgere, virksomheder og vandforsyninger m.fl.

Du er den rette kandidat til en af stillingerne, hvis du opfylder flere af nedenstående krav:

  • er uddannet ingeniør, geolog, kemiker eller har en anden relevant uddannelse
  • eventuelt har erfaring fra en offentlig forvaltning, fx en kommune, med sagsbehandling på jordforureningsområdet
  • eventuelt har erfaring fra fx et rådgivende ingeniørfirma, vandforsyning eller lignende med undersøgelser, risikovurderinger og/eller afværge af forurening i jord og grundvand
  • hurtigt kan sætte dig ind i nye sager eller problemstillinger
  • har evnen og lysten til at samarbejde og kommunikere internt og eksternt
  • brænder for at bruge din faglighed
  • kan lide at arbejde med IT-systemer og miljødata
  • arbejder struktureret og er vedholdende
  • kan bidrage til et godt kollegialt fællesskab og højt fagligt miljø

Specifikt for stillingen vedr. afværgeprojekter:

  • vi lægger vægt på, at du har erfaring med at udbyde og gennemføre rådgiver- og entrepriseopgaver, og
  • at du har erfaring med både etablering af afværgeløsninger i forhold til sikring af indeluft i bygninger og afværgeløsninger i forhold til sikring af grundvand

Specifikt for stillingen vedr. udviklingsprojekter:

  • kan holde udviklingsprojekter på sporet i et fagligt stærkt udviklingsmiljø

Om Enheden for Miljø
Vi er en del af Center for Regional Udvikling og vi er i alt 100 personer i enheden. Vi arbejder med at skabe overblik, undersøge, risikovurdere og oprense forurenede grunde i regionen. Det gør vi primært for at beskytte boliger, grundvand og overfladevand. Alt dette for, at borgerne kan leve trygt med jordforurening og fremtidige generationer kan drikke rent vand. I enheden arbejder vi også som myndighed på råstofområdet.

Vi er kendt for at have engagerede, tekniske og fagligt dygtige medarbejdere, som bidrager til et stærkt fagligt miljø og professionel myndighedsbehandling.

Vi er også kendt for at arbejde med løbende forbedringer, åbenhed, sparring og et godt kollegaskab, hvor vi hjælper hinanden i det daglige arbejde.

Alle enhedens opgaver løses i selvorganiserede teams, og du bliver tilknyttet 1-2 af enhedens teams.

Vi har et stærkt fokus på borgerservice. Vi har også fokus på at udvikle og optimere sagsbehandlingen – til fordel for os og omverdenen.

Vi bruger it-systemer til håndtering og analyse af miljødata. Vi fokuserer på udvikling af nye og bedre digitale løsninger, der modsvarer behov fra borgere, kommuner, virksomheder og øvrige samarbejdspartnere.

I enheden er der et rart kollegialt miljø, hvor tillid, fleksibilitet, trivsel og en uformel kultur vægtes højt. Vi har en positiv tilgang til nye udfordringer og der er gode muligheder for at udvikle sig fagligt inden for alle enhedens områder.

Læs mere om enheden.

Læs mere om Center for Regional Udvikling her.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst.

Stillingerne er på 37 timer om ugen med fleksibel arbejdstid. Alle stillinger er til besættelse snarest muligt eller senest pr. 1. juni 2023.

Arbejdssted er Regionsgården, Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød. Der vil være mulighed for hjemmearbejde svarende til 1-2 dage/uge.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte enhedschef Ole Frimodt tlf. 23 43 41 13, enhedschef Gitte Ellehave Schultz tlf. 29 99 79 09, eller enhedschef Carsten Bagge Jensen tlf. 24 79 02 16. Du kan også ringe til medarbejder Mette Dahl tlf. 38 66 56 41.

Ansøgningsfrist
Der vil løbende blive afholdt samtaler og foretaget ansættelser. Sidste frist for ansøgning er tirsdag d. 11. april 2023 og de sidste samtaler forventes afholdt i uge 16.

Send din ansøgning – angiv gerne hvilke arbejdsområder du primært søger, CV og uddannelsesbeviser via vores online ansøgningsfunktion.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.