Jobbet "Ny medarbejder til Trafik og Mobilitet" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Interesserer du dig for trafikplanlægning og analyser af sammenhænge mellem byudvikling og trafik? Så er du måske den nye medarbejder, vi søger til Trafik og Mobilitet!

Vi tilbyder en arbejdsdag, der er alsidig, spændende og travl med mange forskellige opgaver. I det daglige samarbejder vi blandt andet med bygherrer, rådgivere, borgere, ledningsejere og entreprenører, ligesom der er et tæt samarbejde med andre dele af forvaltningen.

Baggrundsinformation
Lyngby-Taarbæk Kommune oplever i disse år store fysiske ændringer med spændende byudviklingsprojekter. Trafikplanlægningen skal integreres i byudviklingen i en kontekst om at etablere god mobilitet. En mobilitet med fokus på god fremkommelighed og integration mellem forskellige transportmidler. Gode løsninger - ikke mindst den kommende letbane, regnvands- og skybrudsløsninger samt klimaprojekter - skal planlægges i samspil med god arkitektur, gode byrum, god fremkommelighed og kommunens grønne værdier. Det stiller store krav til forvaltningens sagsbehandling og evne til at finde løsninger på de problemstillinger, som kan opstå. Alt dette foregår i et fleksibelt samspil med omgivelserne og politikerne.

Vores forventninger til dig
Du er uddannet civil- eller diplomingeniør inden for trafikplanlægning, eller også har du en anden teknisk baggrund, hvor du gennem dit faglige virke har opbygget kompetencer på området. Du kan både være relativ ny eller have længere erfaring. Alt afhængig af kompetencer vil arbejdsopgaverne bl.a. være:

  • Trafikplanlægning og analyser af sammenhænge mellem byudvikling og trafik
  • Trafikplanlægning ifm. lokalplaner og VVM
  • Vejprojekter og rådgiverudbud
  • Strategiarbejde – parkering samt vejnet og stier
  • Borgerhenvendelser vedr. trafiksikkerhed og sikre skoleveje mv.
  • Udstykningssager – vejdelen
  • Det fortsatte arbejde med GDPR i afdelingen.

Du har stærke kompetencer inden for trafikplanlægning og på analyseområdet.
Du har solid erfaring med trafikplanlægning og analyser af sammenhænge mellem byudvikling og trafik og kan vurdere nye trafikale tiltag på vejområdet. Du har styr på de myndighedsmæssige aspekter og bidrager med stor sikkerhed til udformning og udvikling af konkrete trafikløsninger. Du har viden om trafiksikkerhed både i forhold til uheldsbekæmpelse og trygge skoleveje, herunder med udbud og styring af rådgiverkontrakter. Du leverer faglige bidrag, når der skal udarbejdes lokalplaner og miljøvurderinger.
Din rådgivning er faglig kompetent og sikker med fokus på muligheder og råderum. Du har blik for både helheden og detaljen.
Du er erfaren projektleder med en god ”værktøjskasse”.

Vi lægger vægt på

  • Fokus på styring af processer. Du er velstruktureret, bevarer overblikket og har godt styr på dine opgaver og processer.
  • Stærke samarbejdsevner og gåpåmod. Du er opsøgende og god til at inddrage og samarbejde med kollegaer - også på tværs af organisationen. Du tager ansvar for at drive opgaverne fremad og i mål fra start til afslutning. Du finder det motiverende at arbejde med mere end et fagområde. Du er serviceminded og god til at opbygge relationer. Du bidrager til videndeling i afdelingen og organisationen i øvrigt.
  • Team-orienteret samarbejde. Du bidrager til udviklingen af myndighedsteamet med bl.a. konstruktive drøftelser, sparring, videndeling, det fælles ansvar for opgavernes løsning, herunder fokus på tid og kvalitet, og bidrager til at udvikle værktøjer.
  • Gode formidlingsevner. Du er god til at formidle komplekse problemstillinger, løsningsmodeller og konklusioner - både skriftligt og mundtligt - på en forståelig måde til både borgere, det politiske system, samarbejdspartnere og andre interessenter. Du evner den gode eksterne dialog.

Vi tilbyder
Du bliver en del af myndighedsteamet i afdelingen og får gode muligheder for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer.
Du kommer til at arbejde sammen med kollegaer, der arbejder team-orienteret og med et stort engagement i forhold til at levere de gode løsninger og resultater, som bidrager til Lyngby-Taarbæk Kommunes udvikling.

Arbejdsmiljøet er professionelt og med en uformel omgangstone.

Frist og videre proces
Ansøgningsfrist: Søndag den 7. juni 2020 kl. 24.00.

Første samtaler forventes afholdt uge 25 2020.

Hvis du vil vide mere
kan du gå ind på et af nedenstående links, hvor du kan læse om Lyngby-Taarbæk Kommune samt en række af de tværgående opgaver, som Trafik og Mobilitet bl.a. bidrager til:

https://www.ltk.dk/
https://www.ltk.dk/erhverv/by-og-erhvervsudvikling/dyrehavegaard-og-traceet
https://www.ltk.dk/erhverv/by-og-erhvervsudvikling/fremtidens-firskovvej
https://letbane.ltk.dk/

Du er også velkommen til at kontakte afdelingsleder Christine Hammer, tlf. 3050 7151, eller mail chjes@ltk.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder