Jobbet "Ny kollega til Kvalitetsafdelingen" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

FMI søger ny kollega til Kvalitetsafdelingen

Er du personen, der kan sikre kvaliteten af det materiel, vores soldater er afhængige af? 

Hvis ja, så har vi i Kvalitetsafdelingen et spændende job, hvor din dagligdag vil være præget af, at du kommer vidt omkring i hele koncernen, og du skal løbende være i tæt samarbejde med en hel række eksterne og interne interessenter. 

Om os
Kvalitetsafdelingen består af 15 medarbejdere, der har en hverdag med mange forskelligartede opgaver. 

Nogle af disse er:

  • At bidrage til at sikre, at de rette krav bliver stillet til vores leverandører. Herunder at beskrive kvalitetskrav i anskaffelses- og driftskontrakter, godkende leverandører og gennemgå den enkelte leverandørs kvalitetsledelsessystem.
  • At bidrage til at sikre, at de krav, vores NATO allierede har stillet til danske leverandører, bliver efterlevet efter NATO´s standarder og procedurer.
  • Koordination af NATO standarder implementering i Danmark.
  • Certificering af danske virksomheder efter NATO’s kvalitetsledelsesstandarder.
  • Auditering og evalueringer af materielforvaltningen ved Forsvarets enheder.
  • At sikre at FMI har et effektivt Informations sikkerheds ledelses system (ISMS).

I Kvalitetsafdelingen arbejder vi som ét team, og vi søger derfor en holdspiller, der er klar på, at vi dækker ind for hinandens arbejdsområder, og vi sparrer med hinanden om problemer og opgaver. 

Vi er en central del af Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen (FMI), der administrerer knap syv milliarder kroner af forsvarsbudgettet. Vi har omkring 1.900 ansatte med hovedsæde i Ballerup, og vi indkøber og vedligeholder alt materiel og IT til alle Forsvarets enheder lige fra kampvogne, skibe og fly til støvler og lommeknive.

Om stillingen
Du kommer til at indgå i et åbent arbejdsmiljø, hvor du i høj grad selv tilrettelægger din arbejdsdag. Vores afdeling er i konstant udvikling, og du er med til at præge både din egen hverdag og afdelingens fremtid.

Dine primære opgaver bliver i forhold til ISO 27001 ISMS:

  • At planlægge og gennemføre interne audit af ISMS.
  • At sikre opfølgning på audit resultater, inklusive eventuelle afvigelser, justeringer og lignende.

Dertil vil du skulle deltage i afdelingens øvrige opgaver, herunder bla.:

  • Støtte anskaffelser kvalitetsfagligt.
  • Opfølgning og audits ved leverandører iht. ISO 9001 og NATO standarder.
  • Kvalitetssikringsopgaver for andre NATO lande ved danske leverandører.
  • Auditere og evaluere forsvarets enheder. 

Der vil forekomme rejseaktivitet i forbindelse med stillingen, hvorfor dine møde- og arbejstider skal kunne være fleksible.

Vi lægger vægt på veluddannede medarbejdere, og vi sørger for uddannelse og træning på de fagområder, hvor du evt. mangler uddannelse. Da det er et krav, at du har ISO 27001 og en Lead Auditor-eksamen, sørger vi for at du får dem, hvis du ikke allerede har dem. Derudover deltager du løbende i kurser og konferencer omkring kvalitet, juridiske forhold og projekter.

Om dig
Du er måske akademiker, maskinmester, IT-uddannet eller har anden relevant baggrund. Det væsentlige er, at du har interesse for, og ideelt allerede har erfaring indenfor kvalitetsområdet.

Du har kendskab til og gerne erfaring med ISO 27001 samt interne audit, samt erfaring med ISO 9001 kvalitetsledelsessystemer, og auditering af disse.

Som person har du et godt humør og gå­på­mod, kan arbejde såvel selvstændigt som i teams, er målrettet og resultatorienteret.

Du har analytisk sans med fokus på processer, problemløsning og løbende forbedringer og kan bevare overblikket over flere samtidige opgaver og projekter. 

Du trives med at have travlt i perioder, og du besidder en naturlig ro, som et stabilt grundlag for ikke at gå på kompromis med kvalitet eller procedurer i pressede situationer.

Du har en personlig gennemslagskraft, og kan kommunikere på et højt niveau både skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk. Du evner at formulere dig kort og præcist og at tilpasse dine budskaber til situationen, opgaven og målgruppen.

Ansættelsesvilkår
Der er tale om en fuldtidsstilling med fast tjenestested i Ballerup.

Løn og ansættelsesvilkår aftales i henhold til gældende overenskomst og dine kvalifikationer.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen kan du rette henvendelse til major Henrik Juncker telefon 7281 5919 eller major Jens Gydov på telefon 7281 5912.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR konsulent Anett Kronborg på 7281 9135 eller Toke Rasmussen på telefon 7281 9133 .

Ansøgningsfristen er søndag den 19. august 2018. Der vil blive afholdt samtaler løbende. 

Stillingerne er ledig til besættelse snarest muligt.

Send motiveret ansøgning og CV via "Ansøg" linket, hvor FOKUS, eksamensbeviser og andre relevante dokumenter også skal vedhæftes. 

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder