Jobbet "Novafos søger teamleder til team Rens & Hydraulik" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi søger en teamleder med faglig interesse for renseanlæg og hydrauliske modeller til vores team Rens & Hydraulik. I teamet er vi 15 medarbejdere fordelt i to faggrupper: rensegruppen arbejder med planlægningsopgaver inden for vores eksisterende og kommende renseanlæg, og hydraulikgruppen opdaterer hydrauliske modeller, indberetter overløbsdata samt indgår som specialister på projekter. Team Rens & Hydraulik er et af fire teams i vores afdeling Plan Rens & Afløb, som har godt 50 medarbejdere. Du kommer til at stå i spidsen for et engageret team med hjælpsomme kollegaer, som samarbejder med organisationens øvrige plan- og projektteams samt driftsafdelinger.

Din rolle i Danmarks næststørste forsyning
Som teamleder i Novafos bliver du en del af Danmarks næststørste forsyning. Sammen med dit team og vores i alt 100 spildevandsmedarbejdere inden for plan- og projekt får du en unik mulighed for at styrke planområdet i forsyningsbranchen. I forbindelse med etablering af nye renseanlæg vil du have en stor berøringsflade både internt og eksternt, og der er en helt unik mulighed for at være med i front på den nyeste udvikling inden for bæredygtig rensning.

I vores teamledergruppe vil du være en af de udadvendte profiler, som er god til at drive og perspektivere de dialoger, som opstår i projekter, og som involverer og påvirker mange forskellige interessenter. Du styrer borgermøder, skaber overblik, håndterer kritik konstruktivt og er god til at navigere i en politisk styret verden med mange kontakter. Som en del af teamledergruppen er du med til at sætte initiativer i gang, som skal udvikle organisationen og medarbejderne. Du vil således være med til at præge Novafos’ kultur i tæt samarbejde med medarbejderne.

Dig som leder
Udover at mestre klassiske discipliner som at sikre styring, fremdrift og allokere de rette ressourcer på projekter finder du det spændende at lede et team, hvor fagligheden hos medarbejderne dækker både renseanlæg og hydraulisk modellering. Du er troværdig og involverende over for dine medarbejdere, når det gælder om at arbejde mod nye mål og favne nye samarbejdsformer. Du opleves som forandringsparat, struktureret og fokuseret. Du er dygtig til at kommunikere og give feedback og er tydelig om dine forventninger. Du har målet for øje, når du planlægger teamets projekter og styrer det faglige fokus samtidig med, at medarbejderne trives og udvikles.

Dine arbejdsopgaver

  • Lede et team af projektledere og specialister.
  • Styre teamets projektportefølje.
  • Være faglig sparringspartner for medarbejdere.
  • Være tovholder og indlægsholder på eksterne møder, f.eks. borgermøder og møder med politisk deltagelse.
  • Tage ansvar for at udarbejde dagsordener til styregruppemøder og politiske møder.
  • Være med til at udarbejde udkast til og løbende opfølgning på investeringsaftaler med Novafos’ ejerkommuner i samarbejde med det øvrige ledelsesteam.

Dine kompetencer

  • Du er gerne uddannet ingeniør eller har tilsvarende uddannelse med kendskab til afløbsteknik.
  • Du har mindst tre til fem års erfaring med personaleledelse.
  • Du har erfaring i at styre, planlægge og udføre projekter.
  • Du har erfaring med budgetstyring og prioritering.
  • Du har arbejdet med større tværfaglige projekter i samarbejde med andre fagområder.
  • Du er vant til at samarbejde med rådgivere om udbud og udførelse af projekter.
  • Du er en stærk kommunikator, der kan formidle budskaber til både borgere og politikere.

Vi tilbyder

  • Et udfordrende job med god mulighed for faglig og personlig udvikling.
  • Høj grad af frihed under ansvar med mulighed for selv at tilrettelægge arbejdet.
  • Fleksibel arbejdstid. Arbejdstiden er 37 timer om ugen inkl. frokost.
  • Et godt socialt miljø og en familievenlig arbejdsplads.

Dit arbejdssted bliver i vores domicil på Blokken 9 i Birkerød. Løn efter gældende KL-overenskomst og kvalifikationer.

Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning og dit CV via linket ANSØG hurtigst muligt. Der indgår en test i ansættelsesforløbet. Vi skal modtage din ansøgning senest mandag den 14. februar kl. 12.00.

Har du spørgsmål?
Vi benytter Capax Recruitment til rekrutteringsprocessen. Har du brug for at høre mere, inden du søger stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsspecialist Marianne K. Petersen på telefon 51 68 98 58.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.

Om Novafos
Novafos er vand- og spildevandsselskab i Allerød, Ballerup, Egedal, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm og Rudersdal Kommuner. Vi leverer drikkevand til en stor del af forbrugerne i kommunerne og tager hånd om regnvand og spildevand i de ni kommuner. I Novafos er vi ca. 300 medarbejdere. Læs mere på www.novafos.dk.

I Novafos sætter vi nye standarder. Vi vil være på forkant med ny viden, teknologi og metoder, der både kan sikre den daglige drift og ruste os til fremtidens udfordringer med højere effektiviseringskrav og store klimaudfordringer. Novafos arbejder med FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.