Jobbet "Novafos søger Teamleder til Plan Vand" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

I Novafos arbejder vi i døgndrift for at sikre, at der er rent vand i hanen. 300.000 forbrugere får drikkevand fra Novafos. Vi har 17 vandværker og producerer 18 mio. m3 drikkevand om året. Vi søger derfor en erfaren og engageret teamleder, der sammen med resten af Novafos vil sikre forsyningssikkerhed og drikkevand af høj kvalitet.

Som teamleder skal du stå i spidsen for Plan Vand, som er ét af fem teams i vores afdeling Plan & Projekt. I teamet er der 11 dedikerede medarbejdere, der varetager planlægningsopgaver inden for grundvandsindvinding, drikkevandsproduktion og -distribution. Desuden varetager teamet samarbejde med kommuner, indhenter og afrapporterer myndighedstilladelser, overvåger lækager, foretager hydraulisk modellering, overvåger vandkvaliteten og sørger for drikkevandsikkerhed. Det er et engageret team med høj faglighed og et tæt samarbejde. Samtidigt har teamet fokus på at have et godt samarbejde med vores driftsafdelinger på vandområdet om at finde effektive løsninger samt med de andre fagområder i organisationen – afløb, renseanlæg, byggemodning og klima. 

Dine arbejdsopgaver

  • Personale- og forretningsledelse.
  • Sikre smidigt og tillidsfuldt samarbejde med myndighederne.
  • Sikre koordinering og samarbejde mellem Plan Vand og driftsafdelingerne.
  • Sikre ressourcerne til teamets opgaver og projekter.
  • Sikre trivsel og faglig udvikling i teamet.
  • Projektleder på strategiske projekter.

Dine kompetencer

  • Uddannet ingeniør, cand.scient. – kemi, miljø, biologi eller lign.
  • Ledelseserfaring for minimum fem personer - gerne fra forsyningsselskab og helt optimalt fra vandforsyning.
  • Har arbejdet i vandsektoren i minimum nogle år og har indsigt i det samlede vandkredsløb.
  • Erfaring med offentlig forvaltning og myndighedssamarbejde.
  • Digital forståelse og flair for databaser og dataflow.
  • Erfaring med ISO, ledelsessystemer mv.
  • Mod til at igangsætte og sætte sig for bordenden i projekter/opgaver/beslutninger, der ikke er præcist defineret og rammesat.
  • Forhandlingsvant og politisk forståelse.

Vi tilbyder

  • Et udfordrende job med god mulighed for faglig og ledelsesmæssig udvikling.
  • Høj grad af frihed under ansvar med mulighed for selv at tilrettelægge arbejdet.
  • Fleksibel arbejdstid.
  • Et godt socialt miljø og en familievenlig arbejdsplads.

Dit arbejdssted bliver i vores domicil på Blokken 9 i Birkerød. Løn efter gældende KL-overenskomst og kvalifikationer.

Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning og dit CV via knappen ansøg hurtigst muligt. Der indgår en test i ansættelsesforløbet. Vi skal modtage din ansøgning senest 25. maj kl. 9.00.

Har du spørgsmål?

Vi benytter Capax Recruitment til rekrutteringsprocessen. Har du brug for at høre mere, inden du søger stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsspecialist Marianne K. Petersen på telefon 51 68 98 58. 

Om Novafos

Novafos er vand- og spildevandsselskab i Allerød, Ballerup, Egedal, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm og Rudersdal Kommuner. Vi leverer drikkevand til en stor del af forbrugerne i kommunerne og tager hånd om regnvand og spildevand i de ni kommuner. I Novafos er vi ca. 280 medarbejdere. Læs mere på www.novafos.dk.

I Novafos sætter vi nye standarder. Vi vil være på forkant med ny viden, teknologi og metoder, der både kan sikre den daglige drift og ruste os til fremtidens udfordringer med højere effektiviseringskrav og store klimaudfordringer. Novafos arbejder med FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.