Jobbet "Novafos søger to projektledere til pumpestationer" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi har udarbejdet kravspecifikationer til pumpestationer, som vi bruger til at optimere designet af de nye anlæg. Vi har et tæt samarbejde med vores driftsteams, som giver os værdifulde erfaringer med valg af de bedste tekniske løsninger. Renoveringen af pumpestationer indtænkes i et Asset Management-koncept, hvor vi arbejder på at få opbygget et system til tilstandsvurdering af anlæggene. Desuden er vi i gang med et nyt styresystem (Ignition) til Styring, Regulering og Overvågning (SRO) af pumpestationerne, som skal implementeres i løbet af de næste fem år.

Du bliver ansat i vores team ’Projekt 1’, hvor vi er 14 medarbejdere, der arbejder med mange forskellige opgaver inden for renseanlæg, pumpestationer og bassiner. Vi er et engageret team med hjælpsomme kollegaer. Vi arbejder tværfagligt, og du skal kunne samarbejde med kolleger i vores to andre projektteams og inden for andre fagområder – afløb, drikkevand, byggemodning og klima.

Dine arbejdsopgaver

  • Lede projekter, herunder forestå budgetstyring, tidsstyring og kvalitetsstyring.
  • Gennemføre projekter i samarbejde med vores driftsteams, rådgivende ingeniører, entreprenører og leverandører.
  • Iværksætte forundersøgelser, herunder tilstandsvurderinger af eksisterende pumpestationer.
  • Gennemføre udbud, kontrahering og indkøb.
  • Varetage byggeledelse, tilsyn og afleveringsforretning.
  • Opstarte og indkøre pumpestationer.
  • Udarbejde og vedligeholde tekniske kravspecifikationer for pumpestationer.
  • Sikre teknisk og økonomisk dokumentation.
  • Medvirke til at udarbejde renoveringsplaner.

Dine kompetencer

  • Du har en videregående uddannelse som maskiningeniør, maskinmester eller anden teknisk relevant uddannelse.
  • Du har mindst et par års erfaring fra forsynings- eller rådgiverbranchen.
  • Du har kendskab til afløbssystemer og til hydraulikken i tryksatte systemer.
  • Du har kendskab til bygning-, maskin- og el-anlæg i pumpestationer.
  • Du har kendskab til udbudslovgivning.
  • Du har erfaring med byggeledelse, tilsyn, indkøring af anlæg og afleveringsforretninger.
  • Du er udadvendt, konstruktiv og god til at samarbejde og kommunikere både i skrift og tale.
  • Du har kørekort til personbil.

Vi tilbyder

  • Et udfordrende job med god mulighed for faglig udvikling.
  • Høj grad af frihed under ansvar med mulighed for selv at tilrettelægge arbejdet.
  • Fleksibel arbejdstid med mulighed for to hjemmearbejdsdage om ugen. Arbejdstiden er 37 timer om ugen inkl. frokost.
  • Et godt socialt miljø og en familievenlig arbejdsplads.

Dit arbejdssted bliver i vores domicil på Blokken 9 i Birkerød. Løn efter gældende KL-overenskomst og kvalifikationer.

Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt til job@novafos.dk, att. Roald Jørgensen. Vi holder løbende samtaler.

Har du spørgsmål?
Har du brug for at høre mere, inden du søger stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Roald Jørgensen på telefon 44 20 81 40 eller på rtj@novafos.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.

Om Novafos
Novafos er vand- og spildevandsselskab i Allerød, Ballerup, Egedal, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm og Rudersdal Kommuner. Vi leverer drikkevand til en stor del af forbrugerne i kommunerne og tager hånd om regnvand og spildevand i de ni kommuner. I Novafos er vi ca. 300 medarbejdere. Læs mere på www.novafos.dk.

I Novafos sætter vi nye standarder. Vi vil være på forkant med ny viden, teknologi og metoder, der både kan sikre den daglige drift og ruste os til fremtidens udfordringer med højere effektiviseringskrav og store klimaudfordringer. Novafos arbejder med FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.