Vi søger en engageret programleder, der primært får ansvar for vores planopgaver inden for klima og spildevand i ’Kapacitetsprojektet for Harrestrup Å’, et fælles projekt mellem 10 kommuner og deres forsyninger. Ud over rollen som programleder vil du også skulle arbejde med andre planlægningsprojekter, f.eks. være med til at opbygge et lignede samarbejde omkring Værebro Å.

Du bliver en del af en afdeling med 50 højt kvalificerede medarbejdere, der ligesom dig arbejder med mange forskellige planlægningsopgaver inden for spildevand og klimatilpasning. Vi er en engageret afdeling med hjælpsomme og dygtige kollegaer. Tværfaglighed er i fokus, og du får mulighed for at samarbejde med kollegaer inden for andre fagområder som renseanlæg, drift og projekter i anlægsfasen.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Være programleder for de delprojekter, Novafos skal udføre i Harrestrup Å-projektet, https://harrestrupaa.dk/. Du skal bl.a. deltage i den tværkommunale projektgruppe for projektet.
  • Formidle viden fra Harrestrup Å-projektet til projektlederne i Novafos med ansvar for del-projekter.
  • Støtte projektlederne på delprojekterne i planlægnings- og anlægsfasen og evt. selv indgå som delprojektleder i planfasen.
  • Indgå i delprojekter hos naboforsyninger som Novafos’ repræsentant.
  • Indgå i andre tværkommunale projekter, f.eks. Værebro Å.
  • Planlægge klimatilpasnings- og separeringsprojekter, som er identificeret i vores områ-deplaner.
  • Planlægge en række vandløbsreguleringsprojekter med afsæt i udarbejdede robustheds-analyser.

Dine kompetencer

  • Du er uddannet ingeniør, biolog, landskabsarkitekt eller lignende med dokumenteret afløbsteknisk viden.
  • Du har nogle års erfaring med projektledelse og har formentlig erhvervserfaring fra en kommune, forsynings- eller rådgiverbranchen.
  • Du har politisk forståelse til at kunne arbejde i tværkommunale samarbejder.
  • Du har kendskab til lovgivningen om miljø og spildevand.
  • Du har en projektlederuddannelse/programlederuddannelse.
  • Du har kendskab til planhierarkiet i en kommune, herunder spildevandsplan og lokalplan.
  • Du har kendskab til hydrauliske modelberegninger.
  • Du er udadvendt, konstruktiv og god til at kommunikere både i skrift og tale.
  • Du har kørekort til personbil.

Vi tilbyder

  • En spændende arbejdsplads i udvikling – vi ønsker at gøre en forskel for samfund ogmiljø.
  • Et udfordrende og spændende job med god mulighed for faglig udvikling.
  • Høj grad af frihed under ansvar med mulighed for selv at tilrettelægge arbejdet.
  • Fleksibel arbejdstid med mulighed for to hjemmearbejdsdage om ugen. Arbejdstiden er 37 timer om ugen inkl. frokost.
  • Et godt socialt miljø og en familievenlig arbejdsplads.

Dit arbejdssted bliver på Blokken 9 i Birkerød. Løn efter gældende KL-overenskomst og kvalifikationer.

Vi holder samtaler løbende, så skynd dig at sende din ansøgning og dit CV til job@novafos.dk, att. Rikke Nikolajsen. Vi skal modtage din ansøgning senest den 31. januar 2022.

Har du spørgsmål?
Har du brug for at høre mere, inden du søger stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for Plan Rens og Afløb Rikke Nikolajsen på 44 20 81 68/rni@novafos.dk eller teamleder Pernille Sloth på 44 20 81 87/psl@novafos.dk.

Om Novafos
Novafos er vand- og spildevandsselskab i Allerød, Ballerup, Egedal, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm og Rudersdal Kommuner. Vi leverer drikkevand til en stor del af forbrugerne i kommunerneog tager hånd om regnvand og spildevand i de ni kommuner. I Novafos er vi ca. 300 medarbejdere. Læsmere på www.novafos.dk.

I Novafos sætter vi nye standarder. Vi vil være på forkant med ny viden, teknologi og metoder, der både kan sikre den daglige drift og ruste os til fremtidens udfordringer med højere effektiviseringskrav og store klima-
udfordringer. Novafos arbejder med FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.