Du bliver en del af et team med 42 højt kvalificerede og kreative medarbejdere, der arbejder med mange forskellige planlægningsopgaver inden for spildevand og klimatilpasning. Vi er et engageret team med hjælpsomme og dygtige kollegaer. Tværfaglighed er i fokus, og du får mulighed for at samarbejde med kollegaer inden for andre fagområder som renseanlæg, drift og projekter i anlægsfasen.

Dine primære arbejdsopgaver

  •  Have overblikket over kommunen og fungere som projektleder på planopgaver hovedsageligt i Frederikssund eller Gladsaxe Kommune.
  • Skabe overblik over tilstanden af det eksisterende afløbssystem og udarbejde strategi for klimatilpasning, samt bistå i implementeringen af strategien.
  • Bistå kommunen i udarbejdelse af ny spildevandsplan og tillæg til spildevandsplan.
  • Planlægge projekter, der er med til at reducere overløb fra afløbssystemet til vandløb og søer.
  • Omsætte målsætninger i spildevandsplanen og tilhørende tillæg til konkrete projekter gennem ide- og analysefase og myndighedsbehandling.
  • Give input til kommunernes planarbejde i forhold til afløbssystemet og lokalplanforhold.
  • Deltage i koordinerings- og arbejdsmøder med kommunen.
  • Medvirke i eksterne møder, for eksempel borger- og grundejermøder.
  • Bidrage til håndtering af henvendelser fra borgere i kommunerne.

Dine kompetencer

  • Du er uddannet ingeniør eller lignende.
  • Du har et par års erfaring med projektledelse og har formentligt erhvervserfaring fra en kommune, forsynings- eller rådgiverbranchen.
  • Du har kendskab til lovgivningen om miljø og spildevand.
  • Du har en projektlederuddannelse.
  • Du har kendskab til planhierarkiet i en kommune, herunder spildevandsplan og lokalplan.
  • Du har kendskab til hydrauliske modelberegninger.
  • Du er udadvendt, konstruktiv og god til at kommunikere både i skrift og tale.
  • Du har kørekort til personbil.

Vi tilbyder

  • En spændende arbejdsplads i udvikling – vi ønsker at gøre en forskel for samfund og miljø
  • Et udfordrende og spændende job med god mulighed for faglig udvikling.
  • Høj grad af frihed under ansvar med mulighed for selv at tilrettelægge arbejdet.
  • Fleksibel arbejdstid med mulighed for to hjemmearbejdsdage om ugen. Arbejdstiden er 37 timer om ugen inkl. frokost.
  • Et godt socialt miljø og en familievenlig arbejdsplads.

Dit arbejdssted bliver på Blokken 9 i Birkerød. Løn efter gældende KL-overenskomst og kvalifikationer.

Vi holder samtaler løbende, så skynd dig at sende din ansøgning og dit CV til job@novafos.dk, att. Rikke Nikolajsen. Vi skal modtage din ansøgning senest fredag den 23. juli 2021.

Har du spørgsmål?
Har du brug for at høre mere, inden du søger stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder for Plan Rens og Afløb Rikke Nikolajsen på telefon 44 20 81 68 rni@novafos.dk,kommunekoordinator Martin Moneaux på telefon 4420 81 97 mmo@novafos.dk eller kommunekoordinator Arne Kristensen på telefon 44 20 81 35 ark@novafos.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.

Om Novafos
Novafos er vand- og spildevandsselskab i Allerød, Ballerup, Egedal, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm og Rudersdal Kommuner. Vi sørger for, at der er rent vand i hanen hos vores forbrugere, og at spilde- og regnvand ledes væk og renses. I Novafos er vi ca. 300 medarbejdere.

I Novafos sætter vi nye standarder. Vi vil være på forkant med ny viden, teknologi og metoder, der både kan sikre den daglige drift og ruste os til fremtidens udfordringer med højere effektiviseringskrav og store klimaudfordringer. Novafos arbejder med FN ́s verdensmål for bæredygtig udvikling.