Sætter du bæredygtighed, miljø og klima højt på dagsordenen? Og kan du kombinere det med kvaliteter som overblik og styring? Så er det dig, vi søger til en 4-årig projektansættelse, hvor hele rensestrukturen i Novafos’ område skal gentænkes og fremtidssikres.

Vi søger en projektleder med erfaring i tværfaglige og offentlige projekter, med fysisk placering i Hørsholm Kommune. Du får som projektleder ansvaret for tidsplaner, statusrapportering, brugerkontakt, politikerbetjening, kommunikation generelt og løbende opfølgning på risikoelementer i projektet.

Du kommer til at stå for kontakten mellem ejerkommuner, interessenter og øvrige myndigheder, hvor du skal sikre en løbende og effektiv kommunikation, der understøtter projektet.

Dine arbejdsopgaver

  • Varetage den koordinerende rolle for kommunernes interesser i projektet
  • Sikre god dialog med borgere og interessenter om projektet
  • Sikre med en aktiv deltagelse i projektet, at kommunernes ambitioner om bæredygtige løsninger implementeres i projektet
  • Koordinere myndighedsbehandling i forbindelse med projektet
  • Koordinere og udarbejde dagsordenspunkter om det fælles renseanlæg.

Dine kompetencer

  • Du er uddannet miljøplanlægger, biolog, ingeniør eller lignende.
  • Du har en projektlederuddannelse samt erfaring med projektledelse af komplekse projekter med politisk bevågenhed.
  • Vi vil vægte erfaring med spildevandsområdet og planområdet højt. Derudover vil erfaring med myndighedsbehandling være et plus.
  • Vi forestiller os, at du har arbejdet på andre store projekter med mange interessenter og kan skabe det fornødne overblik.
  • Du har formentlig erhvervserfaring fra en kommune, forsynings- eller rådgiverbranchen.
  • Du har kendskab til lovgivning indenfor miljø og spildevand samt planhierarkiet.
  • Du er udadvendt, konstruktiv og god til at kommunikere både i skrift og tale.
  • Du har kørekort til personbil.

Vi tilbyder

  • Et udfordrende job i krydsfeltet mellem kommune, forsyning, politikere og borgere.
  • Høj grad af frihed under ansvar med mulighed for selv at tilrettelægge dit arbejdsliv.
  • Fleksibel arbejdstid. Arbejdstiden er 37 timer om ugen inkl. frokost.
  • Et godt socialt miljø og en familievenlig arbejdsplads

Dit arbejdssted bliver på Hørsholm rådhus, Slotsmarken 13 i Hørsholm. Løn efter gældende KL-overenskomst og kvalifikationer.

Send din ansøgning via "Ansøg". Att. Rikke Nikolajsen. Vi skal modtage din ansøgning senest fredag d. 18. juni 2021. Vi holder løbende samtaler.

Har du spørgsmål?
Har du brug for at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder for Plan Rens og Afløb, Rikke Nikolajsen på telefon 44 20 81 68, rni@novafos.dk eller koordinator for Plan Rens og Afløb, Annette Kolte 44 20 81 72, anko@novafos.dk

Om Novafos
Novafos er vand- og spildevandsselskab i Allerød, Ballerup, Egedal, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm og Rudersdal Kommuner. Vi sørger for, at der er rent vand i hanen hos vores forbrugere, og at spildevand og regnvand ledes væk og renses. I Novafos er vi ca. 300 medarbejdere.

I Novafos sætter vi nye standarder. Vi vil være på forkant med ny viden, teknologi og metoder, der både kan sikre den daglige drift og ryste os til fremtidens udfordringer med højere effektiviseringskrav og store klimaudfordringer.
Novafos arbejder med FN ́s verdensmål for bæredygtig udvikling.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.