Jobbet "Novafos søger en leder til nyt projektteam" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Din rolle i Danmarks næststørste forsyning

Som teamleder for Projekt 3 vil du få en unik mulighed for at blive en del af Danmarks næststørste forsyning. Du vil blive en del af en større plan- og projektafdeling inden for forsyningsområdet, hvor du og dine medarbejdere har et tæt samarbejde med Projekt 1 og 2 og teamlederne for disse. Novafos’ årlige anlægsbudget er på ca. 800 mio. kr., og projekterne omfatter bl.a. regnvandsløsninger, grønne klimaløsninger og store infrastrukturprojekter bl.a. som følge af den kommende letbane langs Ring 3 samt traditionelle renoveringsprojekter inden for drikkevand og spildevand. Med dit store overblik tager du ansvar for at sikre styring, fremdrift og allokering af de rette projektledere til igangværende og nye projekter og understøtter tæt dialog med driftsområderne i Novafos for at inddrage relevant erfaring. Du bliver en del af Novafos’ ledergruppe, hvor vi sætter initiativer i gang, der skal udvikle organisationen og medarbejderne. Du vil således være med til at præge Novafos’ kultur i tæt samarbejde med medarbejderne.

Dig som leder

I din rolle som leder er du synlig og involverende over for dine medarbejdere, både når det gælder at arbejde mod nye mål og favne nye samarbejdsformer. Du opleves som forandringsparat, struktureret og fokuseret. Du er dygtig til at kommunikere og give feedback og er tydelig omkring dine forventninger. Du har målet for øje, når du planlægger teamets projekter og styrer det faglige fokus samtidig med, at medarbejderne trives og udvikles.

Dine arbejdsopgaver

  • Lede dine medarbejdere – projektledere og specialister.
  • Være faglig sparringspartner for dine medarbejdere.
  • Styre teamets portefølje af projekter.
  • Styre budgetter samt prioritere tid og ressourcer.
  • Koordinere projekter på tværs af organisationen.

Dine kompetencer

  • Du er uddannet ingeniør eller har en tilsvarende teknisk uddannelse med erfaring inden for anlægs- og forsyningsteknik eller byggeri.
  • Du har mindst tre til fem års erfaring med personaleledelse.
  • Du har erfaring i at styre, planlægge og udføre anlægsprojekter.
  • Du har erfaring med at styre en portefølje af projekter og planlægge ressourcer i forhold til projektbemanding.
  • Du er vant til at arbejde med større tværfaglige projekter i samarbejde med andre fagområder.
  • Du er vant til at samarbejde med rådgivere og entreprenører om projektering, udbud og udførelse af projekter.

Vi tilbyder

  • Et udfordrende job med god mulighed for faglig udvikling.
  • Høj grad af frihed under ansvar med mulighed for selv at tilrettelægge arbejdet.
  • Fleksibel arbejdstid. Arbejdstiden er 37 timer om ugen inkl. frokost.
  • Et godt socialt miljø og en familievenlig arbejdsplads.

Dit arbejdssted bliver i vores domicil på Blokken 9 i Birkerød. Løn efter gældende KL-overenskomst og kvalifikationer.

Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning og dit CV via ansøgningslinket hurtigst muligt. Der indgår en test i ansættelsesforløbet. Vi skal modtage din ansøgning senest mandag den 5. oktober kl. 12.

Har du spørgsmål?

Vi benytter Capax Recruitment til rekrutteringsprocessen. Har du brug for at høre mere, inden du søger stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsspecialist Marianne K. Petersen på telefon 51 68 98 58. 

Om Novafos

Novafos er vand- og spildevandsselskab i Allerød, Ballerup, Egedal, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm og Rudersdal Kommuner. Vi leverer drikkevand til en stor del af forbrugerne i kommunerne og tager hånd om regnvand og spildevand i de ni kommuner. I Novafos er vi ca. 280 medarbejdere. Læs mere på www.novafos.dk.

I Novafos sætter vi nye standarder. Vi vil være på forkant med ny viden, teknologi og metoder, der både kan sikre den daglige drift og ruste os til fremtidens udfordringer med højere effektiviseringskrav og store klimaudfordringer. Novafos arbejder med FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.