Jobbet "Novafos søger arbejdsmiljøkoordinator til vores anlægsprojekter" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Som Danmarks næststørste vand- og spildevandsselskab har vi en samfundsvigtig opgave med at sikre en høj forsyningssikkerhed. Vi arbejder med hundredvis af pro-jekter, der skal sikre, at vores forbrugere altid har rent vand i hanen og kan komme af med spildevandet dag og nat. Også når himlen åbner sig, og regnen vælter ned over os. Derfor er det afgørende, at vores projekter styres og gennemføres effektivt og professionelt. Heri indgår at sikre et godt arbejdsmiljø på vores anlægssager og forfølge vores målsætning om at have forsyningsbranchens bedste arbejdsmiljø.

Til at udvikle og vedligeholde vores Plan for Sikkerhed og Sundhed [PSS] søger vi en dygtig og ambitiøs arbejdsmiljøkoordinator. PSS er en grundsten i vores arbejde med arbejdsmiljøet på vores anlægssager, og den sikrer, at vi hver dag arbejder professionelt, systematisk og effektivt i forhold til at sikre et godt arbejdsmiljø.

PSS er et levende værktøj, som vi løbende udvikler og optimerer, og vores nye arbejdsmiljøkoordinator får derfor en nøglefunktion i forhold til at sikre, at planen opfylder vores behov og sikrer os mod tilskadekomst og arbejdsulykker på vores anlægsprojekter. Det sker i tæt samarbejde med projektlederne både i plan- og projektfasen og i løbende dialog med ledelsen. Som arbejdsmiljøkoordinator får du snitflader til de fleste af dine kolleger i Novafos, og vi vægter højt, at du brænder for struktur og optimering.

Du bliver ansat i vores afdeling Projekt Rens & Afløb, hvor vi arbejder med mange forskellige opgaver inden for anlæg. Vi er en afdeling med hjælpsomme og gode kollegaer med fokus på den faglige udvikling internt og i branchen. Vi arbejder tværfagligt og beskæftiger os med både afløb, renseanlæg, byggemodning og klima. Du bliver tilknyttet vores team Projekt 2.

Dine arbejdsopgaver

  • Udvikle en master PSS på baggrund af vores eksisterende materiale.
  • Løbende videreudvikle PSS’en.
  • Støtte projektlederne i forbindelse med arbejdsmiljøarbejdet på anlægssagerne.
  • Undervise projektledere/nye medarbejdere i arbejdsmiljø på anlægssager.
  • Holde workshops, indlæg på afdelingsmøder mv. til at sikre vidensdeling i hele organisationen.
  • Foretage reviews og audits i forbindelse med arbejdsmiljøarbejde.

Dine kompetencer

  • Du er uddannet ingeniør eller lignende – med dokumenteret relevant erfaring fra rådgiver- eller leverandørområdet.
  • Du er en erfaren arbejdsmiljøkoordinator med en formel arbejdsmiljøuddannelse og har også gerne erfaring med anlægsprojekter.
  • Du er løsningsorienteret og pragmatisk, men med respekt for nødvendig formalisme.

Vi tilbyder

  • Et udfordrende job med god mulighed for faglig udvikling.
  • Høj grad af frihed under ansvar med mulighed for selv at tilrettelægge arbejdet.
  • Fleksibel arbejdstid. Arbejdstiden er 37 timer om ugen inkl. frokost med mulighed for 1-2 hjemmearbejdsdage.
  • Et godt socialt miljø og en familievenlig arbejdsplads.

Dit arbejdssted bliver i vores domicil på Blokken 9 i Birkerød. Løn efter gældende KL-overenskomst og kvalifikationer.

Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt til job@novafos.dk, att. Jesper Folke Andersen. Vi holder løbende samtaler.

Har du spørgsmål?

Har du brug for at høre mere, inden du søger stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Jesper Folke Andersen på telefon 44 20 82 41 eller på jfa@novafos.dk eller projektleder Gitte Meldgaard på telefon 44 20 80 07 eller på gim@novafos.dk.

Om Novafos

Novafos er vand- og spildevandsselskab i Allerød, Ballerup, Egedal, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm og Rudersdal Kommuner. Vi leverer drikkevand til en stor del af forbrugerne i kommunerne og tager hånd om regnvand og spildevand i de ni kommuner. I Novafos er vi ca. 300 medarbejdere. Læs mere på www.novafos.dk.

Novafos arbejder med FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. Vi har særligt fokus på at styrke vandkvaliteten og rense og udnytte vores spildevand bedre. Men også mål om effektive partnerskaber og bæredygtig og robust infrastruktur. Vi vil være et bæredygtigt forsyningsselskab, der er attraktivt for vores kunder.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder