Jobbet "Novafos erfaren projektleder til større afløbs- og klimaprojekter" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

I Novafos er vi i gang med flere store projekter, og nye kommer til løbende, f.eks. store separatkloakeringsprojekter i Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm og Rudersdal kommuner, ledningsomlægninger, Svanemøllen Skybrudstunnel, Kagsåparkens Regnvandsprojekt i Gladsaxe og regnvandsbassiner i bl.a. Furesø, Frederikssund og Hørsholm.

Vi søger en erfaren projektleder, som har erfaring og format til at lede større, komplekse klimaprojekter og anlægsprojekter inden for afløb. Jobbet kræver overblik og sans for samarbejde på tværs af brancher, og vi lægger derfor vægt på, at du har styr på alle processer, der fører et anlægsprojekt sikkert i mål.

Du bliver ansat i vores team ’Projekt 3’, der er et ud af tre projektteams med i alt ca. 50 medarbejdere. I ’Projekt 3’ er vi p.t.17 medarbejdere, der arbejder med mange forskellige opgaver inden for anlægsprojekter. Vi er et engageret team med hjælpsomme kollegaer. Vi arbejder tværfagligt, og du skal kunne samarbejde med kolleger inden for andre fagområder – drikkevand, pumpestationer, renseanlæg og byggemodning.

Dine arbejdsopgaver

  • Lede projekter, herunder forestå budgetstyring, tidsstyring og kvalitetsstyring.
  • Iværksætte forundersøgelser.
  • Udarbejde tekniske løsninger.
  • Gennemføre udbud, kontrahering og indkøb.
  • Gennemføre projekter i samarbejde med rådgivende ingeniører, entreprenører og leverandører.
  • Varetage byggeledelse, tilsyn og afleveringsforretning.
  • Have kontakt med borgere og udarbejde informationsmateriale.
  • Samarbejde med driftsteams.

Dine kompetencer

  • Du har en videregående uddannelse som ingeniør eller anden teknisk uddannelse.
  • Du har kompetencer indenfor afløbsteknik.
  • Du har mindst 5 års erfaring som projektleder af anlægsprojekter.
  • Du har gerne en projektlederuddannelse.
  • Du har kendskab til udbudslovgivning og AB18.
  • Du har erfaring med byggeledelse, tilsyn og afleveringsforretninger.
  • Du er vant til at foretage økonomiopfølgning på projekter.
  • Du er udadvendt, konstruktiv og god til at kommunikere både i skrift og tale.
  • Du har kørekort til personbil.

Vi tilbyder

  • Et udfordrende job med god mulighed for faglig udvikling.
  • Du vil få mulighed for at påvirke bedste praksis i Novafos indenfor afløbs- og klimaprojekter.
  • Høj grad af frihed under ansvar med mulighed for selv at tilrettelægge arbejdet.
  • En hverdag med variation mellem kontoret, byggeplads og hjemmearbejde.
  • Fleksibel arbejdstid. Arbejdstiden er 37 timer om ugen inkl. frokost
  • Mulighed for 1-2 dages hjemmearbejde pr. uge.
  • Et godt socialt miljø og en familievenlig arbejdsplads.

Dit arbejdssted bliver i vores domicil på Blokken 9 i Birkerød. Løn efter gældende KL-overenskomst og kvalifikationer.

Vi holder løbende samtaler, så send din ansøgning og dit CV til job@novafos.dk, att. Morten Anker Jørgensen. Vi skal dog modtage din ansøgning senest søndag den 29. januar 2023.

Har du spørgsmål?
Har du brug for at høre mere, inden du søger stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder for ’Projekt 3’ Morten Anker Jørgensen på telefon 44 20 82 59 eller på moj@novafos.dk.

Om Novafos
Novafos er vand- og spildevandsselskab i Allerød, Ballerup, Egedal, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm og Rudersdal Kommuner. Vi leverer drikkevand til en stor del af forbrugerne i kommunerne og tager hånd om regnvand og spildevand i de ni
kommuner. I Novafos er vi ca. 300 medarbejdere. Læs mere på www.novafos.dk.

I Novafos sætter vi nye standarder. Vi vil være på forkant med ny viden, teknologi og metoder, der både kan sikre den daglige drift og ruste os til fremtidens udfordringer med højere effektiviseringskrav og store klimaudfordringer. Novafos arbejder med FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder