Jobbet "Bygningsingeniør/Bygningskonstruktør" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi søger en ny kollega til rådgivning og projektering, indenfor byggeri, som gerne vil være en aktiv del af vores team.

I Damgaard får du mulighed for et fleksibelt job, hvor arbejdsbelastningen varierer. Din primære funktion vil være i byggeafdelingen, men i en mindre virksomhed som Damgaard, arbejdes der også på tværs af afdelingerne, hvorfor der også kan være opgaver i vores energiafdeling.
Vores team er ungt og dynamisk med en høj arbejdsglæde og uformel omgangstone. Vi sætter stor pris på det gode sociale miljø på arbejdspladsen og værner om det.

Kvalifikationer:
Du er uddannet bygningsingeniør eller bygningskonstruktør og har en god byggetekniske forståelse og logik.
Du skal være erfaren i byggetekniske løsninger og lægge vægt på at udarbejde bygbare projekter i høj kvalitet.
Du skal være god til at formulere dig i tale og på skrift, da din arbejdsdag hos os ofte vil omfatte dialog med kunder og udarbejdelse af projekt- og udbudsmateriale.
Har du erfaring som byggeleder, vil det være en fordel, men det er ikke en forudsætning.

Arbejdsopgaver:
Dine primære arbejdsopgaver vil være udarbejdelse af projekter i alle byggeriets faser, fra de første skitser, til beskrivelser, indhentning af tilbud, udførelse af projekt og aflevering.
Vores arbejdsområde omfatter mange forskellige typer projekter, som primært ligger inden for renovering og vedligeholdelse af bygninger – skoler og etageejendomme.
Du vil komme til at arbejde med alt fra tilstandsvurdering af bygninger, renovering af tag og facader, til udskiftning af brugsvandssystemer og varmecentraler i større etageejendomme. Vi kræver ikke stor erfaring i alle områder, men jo mere du ved des bedre.
Projekterne varierer meget i omfang og karakter, og opstarter som regel med en grundig analyse af kundens ønsker og behov.

Nøgleord for arbejdsopgaver:

  • Udarbejdelse af projektmateriale – beskrivelser og udbudsdokumenter
  • Udarbejdelse af tilstandsvurderinger på bygninger og tekniske installationer
  • Dialog med myndigheder og udarbejdelse af myndighedsprojekter
  • Byggeledelse
  • Deltagelse i bygherremøder
  • Sparring med dine dygtige kollegaer.

Hvem er du:

  • Ingeniør eller konstruktør
  • Dynamisk og klar til at deltage i udvikling af arbejdsmetoder og dokumentation
  • Kan formulere dig på dansk i både skrift og tale
  • Har en høj arbejdsmoral og formår at være både effektiv og grundig.

Afhængig af dine kvalifikationer, kan du I Damgaard udvikle dig fra projektmedarbejder til at blive projektleder. Både gennem projekter, men også gennem uddannelse.

I Damgaard gør vi en ære ud af at blive færdige med vores opgaver, på de 37 timer vi arbejder om ugen, så vi alle kan have en god Work-Life balance.

Løn efter kvalifikationer.

Har du spørgsmål til den opslåede stilling, er du meget velkommen til at kontakte Helene Ngoc Nguyen på hnn@ing.dk.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder