Jobbet "Risk Manager" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du stå i spidsen for risikostyring på Statens Serum Institut (SSI)? Motiveres du af at få en central rolle i risikostyring af SSI’s aktiviteter? Trives du med en meget stor berøringsflade? Har du kompetencer inden for informationssikkerhed og persondatabeskyttelse? Så er du måske vores nye Risk Manager.

Om QA & Compliance
I Compliance har vi til opgave at bistå resten af SSI med at definere og sikre compliance inden for persondatabeskyttelse og informationssikkerhed. Vi er pt. 6 jurister, 5 jurastuderende og 4 informationssikkerhedsspecialister. Herudover har enheden som led i indsatsen mod COVID-19 p.t. et antal fast tilknyttede konsulenter.

Risk Manager
I stillingen som Risk Manager bliver dit hovedansvar at hæve informationssikkerheden på SSI gennem etablering af risikostyringsprocesser, som betragter de samlede risici for beskyttelse af såvel den registrerede (persondatabehandling) og forretningen iht. de lovkrav og retningslinjer, SSI er underlagt.

Herudover vil dine opgaver være at:

  • Etablere og vedligeholde risk management procedurer og skabeloner
  • Foretage risikovurderinger
  • Sikre et godt overblik over risici; herunder etablering og vedligehold af risikoregistre
  • Facilitere risiko-workshops og støtte SSI’s gennemførelse af risikovurderinger
  • Identificere, analysere, og følge op på risici – herunder etablere mitigerende handlinger/foranstaltninger
  • Dokumentere og rapportere risikovurderinger
  • Foretage interne audits og deltage i eksterne tilsyn af SSI fra fx Rigsrevisionen og Datatilsynet.

Et af dine succeskriterier er at sørge for overblikket over risici, og at foranstaltninger er målbare og følges tæt. Det er vigtigt, at du formår at skabe respekt som en værdiskabende sparringspartner i alt, hvad der vedrører risikostyring. Du får en væsentlig indflydelse på udformningen af dit kommende job og tilgangen til risikostyring på SSI.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du har muligvis en videregående uddannelse med fokus på informationssikkerhed og risikostyring gerne kombineret med viden og erfaring indenfor offentlig forvaltning (sundhed); ISO27001, ISO27701, ISO27005 og ISO31000.

Vi ser herudover gerne, at du:

  • har et stort drive og er vant til at have ansvar for risikovurdering i et bredt samarbejde i organisationen
  • har stærke formulerings- og formidlingsevner
  • kan navigere i en organisation med meget forskelligartet og specialiseret faglighed
  • er kompetent inden for stakeholder management med en god forretningsforståelse og enkel tilgang til risikostyring
  • er en inddragende og empatisk person, der kommunikerer i øjenhøjde med alle med fokus på tillid, dialog og coaching

Vi tilbyder
Vi tilbyder spændende og udviklende opgaver på en arbejdsplads, der er internationalt anerkendt for at løse væsentlige nationale og globale sundhedsopgaver.

Du får mulighed for indflydelse på tilgangen til risikostyring inden for Sundhedsministeriet med en kombination af tværorganisatorisk teamarbejde internt i SSI og eksternt med Sundhedsdatastyrelsen, Statens IT og Cyber Information Security.
Vi er en fleksibel arbejdsplads med en 37 timers arbejdsuge inkl. frokostpause. SSI er centralt beliggende i København med gode offentlige transportmuligheder og gratis parkering.

Om ansættelsen
Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Akademikernes Centralorganisation og Finansministeriet. Afhængig af anciennitet og kvalifikationer vil du blive indplaceret som fuldmægtig eller special- eller chefkonsulent.

Send din ansøgning til Lhp@ing.dk.

Du kan kontakte Search Assistant Line Pedersen på mail: Lhp@ing.dk for yderligere information om stillingen. Enhver henvendelse behandles naturligvis fortroligt.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.