Jobbet "Er du ingeniørfirmaet SORI’s nye el-rådgiver?" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

SORI er et ingeniørfirma, der rådgiver inden for fagene energi, indeklima og installationer i og omkring bygninger. Vi arbejder hovedsageligt for totalentreprenører, foreninger og offentlige bygherre, samt for arkitekt- og ingeniørvirksomheder. Her vil du komme til at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde, og hvis motivationen peger i retningen af projektledelse, kan den rolle også komme på tegnebrættet.

Du vil løbende blive tilknyttet projekter som fagansvarlig for el-rådgivning og er derfor med i alle rådgivningens faser, fra indledende screeninger til projektforslag, projektering, tilsyn og aflevering. Vi lægger stor vægt på, at der er mulighed for god sparring, og du kommer til at indgå i samarbejdet om kvalitetssikring på andres el-projekter.

Har du har fagligheden i orden så læs med her og bliv klogere på succeskriterierne:

  • Kan indgå i projekter som fagansvarlig for EL fra dag 1.
  • Er god til at servicere de kunder og samarbejdspartnere, du får tildelt.
  • Følger op på dine opgaver og holder dine aftaler både internt og eksternt.

Vi ansatte den første el-rådgiver i 2020, og du kan være med til at definere rammerne for, hvordan vores el-ingeniører arbejder og skabe et godt fagligt fundament af standarder og skabeloner.

Vi har en klar idé om, at du: 

  • Er uddannet ingeniør eller el-installatør.
  • Som minimum har arbejdet som rådgiver i de seneste 2-3 år.
  • Er fagligt velfunderet og god til at formulere dig på skrift.

Det vil desuden være en fordel, hvis du har en god forståelse for bygningsautomatik (BMS / CTS / ABA mv.).

Hos Ingeniørfirmaet SORI prioriteres ordholdenhed både over for kunder og internt, og du er derfor tillidsskabende gennem dine handlinger og forventningsafstemninger.

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer. Hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker at høre nærmere, er du velkommen til at kontakte job konsulent Sofie Nygaard på mail: son@ing.dk

Skriftlig ansøgning og CV sendes hurtigst muligt via Ansøg knappen. Ansøgninger behandles løbende. Tiltrædelse er snarest muligt. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.