Jobbet "Vi søger landets to skarpeste rådgivere" er udløbet.
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi søger landets to skarpeste rådgivere inden for energi, bæredygtighed og samfundsøkonomi

Vil du tage aktiv del i at rykke samfundet i en mere bæredygtig retning, projekt for projekt? Har du konkrete ideer til, hvordan bl.a. teknologi og data kan sætte skub i udviklingen? Elsker du dit fag, kærer om udviklingen af din viden på området, og bliver du motiveret af at sparre med engagerede kolleger, der brænder og hele tiden vil være bedre - så læs med her… for vi søger to nye kolleger.

Junioringeniør til industrielenergioptimering
Er du uddannet civilingeniør eller lignede, og vil du være med til at løse en pallette af forskellige industrielle energioptimeringer for energiintensive virksomheder sammen med et stærkt fagligt kollegateam? Så er du måske vores kommende kollega. Du vil komme til at arbejde med energikortlægninger af virksomhederne energiforbrug, procesoptimering, energiintegration både internt i virksomhederne og eksternt til f.eks. fjernvarmeproduktion, forskellige former for analyse- og dokumentationsopgaver og meget mere. Vi forventer, at du gennem din uddannelse har opnået:

  • Solidt teoretisk grundlag inden for termodynamik
  • Kendskab til kemiske enhedsoperationer
  • Kendskab til forsyningssystemer (køl og varme).

Du vil indgå i vores team i Hinnerup, og være med til at udvikle vores virksomhed og skabe konkrete resultater for den grønne omstilling i industrien og forsyningssektoren.

Specialist i dataanalyser og grøn omstilling 
Du har en baggrund som civilingeniør eller kandidat i naturvidenskab eller samfundsvidenskab e.l. med fokus på kvantitativ dataanalyse. Du brænder for at skabe klarhed ud fra komplekse systemer og data og at anvende data til at sætte energi- og ressourcebesparelser og grønne løsninger på dagsordenen. Du har erfaring med:

  • Databaser og analyser af store datasæt
  • Stor forståelse for, hvordan data kan anvendes til at skabe ny viden, og hvordan resultater kan præsenteres for og formidles til relevante målgrupper
  • Kendskab til og erfaring med AI/ML modellering, cloud-baseret databehandling, og brug af open-source software til dataanalyse
  • Erfaring med Drupal 8, sensorteknologi eller GIS er en fordel
  • Interesse for samfundsforhold og kunne tænke dig at skabe konkrete resultater for at fremme den grønne omstilling.

Hvem er du?
Du skal som person være struktureret, selvstændig og initiativrig. Du skal nyde at udvikle projekter sammen med os og vores kunder. Du er interesseret i kortere rejser i Danmark og udlandet. Derfor er du også meget dygtig til dansk og engelsk i skrift og tale. Du taler muligvis også andre sprog.

Hvem er vi?
Vi er et konsulenthus med fokus på at hjælpe vores kunder med at skabe mere værdi i den grønne omstilling ved at arbejde mere bæredygtigt, ressourceeffektivt og energirigtigt. Vi arbejder i hele verden og hjælper nogle af de største nationale og internationale organisationer - både i det offentlige og private - med løsninger, der skaber ægte forandring og ændrer adfærd, så vores kunder og samfundet får værdi.
Vi rådgiver strategisk og insisterer på at gennemføre løsninger i praksis, fordi vi mener, at den gode rådgivning kræver viden om virkeligheden. Derfor møder du os på fabriksgulvet, i EU-kommissionen, i bestyrelseslokalet, på borgermøder, hos den lokale redaktør og til konferencen med ministeren.
Vi er ca. 50 konsulenter og arbejder lige nu fra både København og Århus. 

Din ansøgning
Har du spørgsmål til stillingerne, eller undrer du dig over noget om os, så tag fat i:
Fridolin M. Holm, chef for Industri, tlf. 3175 1714 eller Annette Gydesen, chef for Bæredygtighed, tlf.: 3175 1706.

Din ansøgning og CV inkl. evt. bilag skal vi have senest 26. oktober via "Ansøg" linket.

Vi indkalder løbende til samtaler. 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder