Jobbet "Netværksarkitekt med fokus på firewall" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Som vores nye netværksarkitekt får du ansvar for projekteringen på nogle af Danmarks mest spændende IT-infrastrukturprojekter. Vi gennemfører projekter inden for fagene datacentre, it-miljøer, faste kredsløb, MPLS-infrastruktur, trafikinformationsanlæg, telefoni, radioanlæg, GSM-R radio og Signalsystemer. Herudover har vi design- og systemansvaret på al det jernbanetekniske IT i Banedanmark.

Banedanmark er netop ved at installere en ny topmoderne Firewall infrastruktur baseret på Cisco ASA & Firepower, etableret med IDS/IPS Cisco ISE og Algosec som hjælpeværktøj til evaluering af firewallregelsættene.

Næste step i projektet er migrering af services fra den eksisterende FW-infrastruktur til den nye, et utroligt spændende projekt, som du vil komme til at spille en kernerolle i, og som samtidig vil danne fundamentet for din viden vedr. Firewall generelt og Banedanmark specifikt.

Vi tilbyder dig udfordrende opgaver og god mulighed for at være med til selvstændigt at præge dem. Vi har et tæt fagligt og kollegialt samarbejde i teamet og udfordrer hinanden i vores faglige og personlige udvikling. Vi har et uformelt arbejdsmiljø, og vi synes, det er vigtigt, at der bliver grinet hver dag.

Som netværksarkitekt er det dit ansvar at designe og udvikle samt vedligeholde Banedanmarks helt nye FW infrastruktur. Dine arbejdsopgaver kommer til at knytte sig til samarbejde med driften af den eksisterende infrastruktur samt design af det nye firewall setup inkl. FW-netværk til de nye signalsystemer.

Du kommer til at deltage i flere projekter af varierende kompleksitet og størrelse, hvor du skal udarbejde opgavebeskrivelser (tekniske design specifikationer) og følge op på vores leverandørers udførelse af projekterne. Du deltager i IT-udviklingsprojekter og sikrer, at firewallinfrastrukturen lever op til de høje sikkerhedsstandarder, der er inden for jernbanesektoren.

Du bidrager også helt generelt til at videreudvikle vores processer og metoder, og det gør du bl.a. gennem din daglige sparring med dine kolleger – i alt 20 specialister og arkitekter.

Vi forventer, at du har erfaring med, alternativt er nyuddannet som IT Ingeniør el lign., med viden indenfor:

    • Cisco Firewall, ASA, Firepower, IDS/IPS, Cisco WSA, Proxy og Reverse Proxy erfaringer er ikke nødvendige men interesse herfor er et plus
    • Hvis du er Certificeret enten på CCNA eller CCNP-niveau er det selvfølgelig et plus
    • IP, routing, netværk, switche, routere og andre netværkskomponenter
    • Cisco produkter
    • Løsningsdesign og udarbejdelse og vedligeholdelse af netværksdokumentation

Herudover begår du dig nemt på både dansk og engelsk i skrift og tale.

Du mestrer både at arbejde selvstændigt og sammen med dine kolleger, og dit engagement smitter af på dine omgivelser. Du har evnen til at samarbejde med mennesker med vidt forskellig kulturel og faglig baggrund, og dine gode kommunikationsevner gør dig i stand til at formidle komplekse emner på en let og forståelig måde. Du har gennemslagskraft, når nye initiativer skal gennemføres, og du fungerer godt i en hverdag med mange presserende opgaver.

Du skal være opmærksom på, at ansættelsen sker under forudsætning af, at du via Politiets Efterretningstjeneste (PET) kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT (HEM), da du skal arbejde med klassificerede dokumenter og systemer.

Løn
Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/SAMDATA, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark. Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 4.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.

Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte teamleder Kambiz Ashoori på telefon 49401577.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Ansøg” og følger instruktionerne.

Vi vurderer ansøgningerne og indkalder til samtaler løbende.