Jobbet "Netværksadministrator søges til DMI" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du det tekniske overblik over netværk og firewalls, og motiveres du samtidig af, at arbejde med it-infrastruktur, der sikrer menneskeliv og bidrager til økonomisk og miljømæssig planlægning i samfundet? Så vil jobbet som Netværksadministrator på Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) være noget for dig!

Som netværksadministrator bliver du ansat i DMIs IT- og observationsafdeling, som har ansvar for DMI’s samlede tekniske infrastruktur, herunder drift- og udviklingsaktiviteter vedrørende alt fra mobile løsninger over supercomputeranlæg til kommunikations- og telemålingssystemer, samt døgnovervågning af operationelle IT-systemer.

Om jobbet
Dit primære fokusområde bliver etablering af nyt netværk, baseret på Cisco ACI, i vores kommende domicil. Netværket skal være klart til drift og udvikling af vores maskinpark bestående af flere hundrede fysiske og virtuelle servere.

Du skal være med til at:

  • klargøre datacenter med henblik på flytning
  • transformere kørende produkter over på nye platforme
  • sikre robuste driftsplatforme, der kører 24/7
  • Implementere politikker og procedurer på kommende netværk
  • videreudvikling af virtuel infrastruktur
  • følge den teknologiske udvikling inden for infrastruktur, så vi kan binde data og beregning smart og sikkert sammen.

Om dig
Du er dygtig, kreativ og kvalitetsbevidst. Du motiveres af at have overblik, arbejde struktureret og tage ansvar for dit fagområde. Du har fokus på fremdrift og kvalitet i leverancer – også gennem lange projekter.

Vi forventer, at du har:

  • en relevant mellemlang eller længerevarende IT-uddannelse, f.eks. datalog, ingeniør, cand.it, eller tilsvarende kompetencer
  • Har arbejdet med infrastruktur baseret på Ciscoprodukter. Gerne på CCNP-Niveau og gerne med Ciscos Application Centric Infrastructure
  • Har arbejdet med firewalls og routere.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med:

  • opbygning og drift af 24/7-miljøer
  • etablering af løsninger på Linux
  • etablering af nye net
  • scripting, python, ansible
  • VmWare
  • Docker/Kubernetes.

Du skal kunne arbejde både selvstændigt og som holdspiller, og du skal kunne begå dig både på dansk og engelsk.

Vi tilbyder
DMI er en af Danmarks mest spændende og udfordrende it- og infrastrukturarbejdspladser. Vi tilbyder en afvekslende og udfordrende hverdag i et uformelt og dynamisk miljø. Der arbejder mange it-fagligheder på DMI, herunder bl.a. udviklere, it-arkitekter og medarbejdere med ekspertise inden for databasedesign og -udvikling.  Her er højt til loftet og plads til den enkelte. Vi tilbyder dig muligheden for at være en væsentlig spiller inden for styrkelsen af det teknologiske fundament på DMI.

DMI ligger bogstavelig talt et vindstød fra Ryparken station og er nemt at komme til på cykel eller bil. Vi har rigtig gode omklædningsfaciliteter, hvis du har givet den gas på cykelstien eller kommer langvejsfra.

DMI som IT-arbejdsplads
DMI er instituttet, der forbinder naturens kræfter med teknologiens styrker. Vi har alt fra de mindste små tekniske finurligheder, til store komplekse it-løsninger, herunder en supercomputer placeret på Island. Vi udvikler nye løsninger, driver og vedligeholder ældre it-systemer samtidig med, at vi er præget af videnskab og forskning. Her bliver du konstant udfordret af alt det, som vejret kan rive med sig verden over, fx med klimaforskelle, der forandrer verden fra dag til dag, er det vigtigt, at teknologien følger med.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst i staten. Der kan forhandles individuelt løntillæg afhængig af dine kvalifikationer. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til Eivind Bengtsson(ebe@dmi.dk) eller Martin Bonde Christensen(mbc@dmi.dk).

Vi ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder og etnisk baggrund.

Ansøgning
Send din motiverede ansøgning, CV og eksamensbeviser, så vi har det senest søndag d. 20. februar 2022. Vi forventer at afholde første samtale fredag d. 25. februar 2022. En eventuel 2. samtale kan tage udgangspunkt i en konkret opgave. Invitation til samtale vil ske via mail.

For at søge stillingen skal du klikke på linket "Ansøg", og følge instruktionerne. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder