Gå til hovedindhold
Jobbet "Netværk- og sikkerhedsspecialister" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Netværk- og sikkerhedsspecialister til Politiets Efterretningstjeneste

Kan du se dig selv i samarbejde med en gruppe dygtige netværksspecialister tage ansvar for stabil, proaktiv og sikker netværksdrift i en organisation, der arbejder for at modvirke trusler mod friheden, demokratiet og sikkerheden i det danske samfund?

PET står overfor at skulle implementere flere nye it-løsninger og udskifte en række platforme. Det er forretningskritisk, at netværket er klart til at tage imod projekterne og at der i transformeringen opretholdes stabil drift med høj tilgængelighed på netværket. 

Dit arbejde som netværks- og sikkerhedsspecialist gør en forskel for alle PET’s medarbejdere, når du sikrer, at de har adgang til de nødvendige it-løsninger for at kunne lykkes med deres opgaver.

Drift, design, implementering og dokumentation
Du bliver en del af netværks- og sikkerhedsgruppen, hvor du sammen med dine nærmeste kolleger har ansvar for den løbende netværksdrift og udbygning. Der er en bred vifte af opgaver og produkter, hvor de typiske opgaver er:

  • Opsætning, konfiguration og administration af udstyr
  • Fejlsøgning og -rettelser struktureret efter ITIL principper
  • Patching i krydsfelter
  • Firewall-regler
  • Kontrol og overvågning af logs
  • Udarbejdelse af dokumentation.

Design, implementering og dokumentation af netværksløsninger i tæt samarbejde med eksterne leverandører vil være en opgave, som fylder i hverdagen. Operative netværksopgaver vil være en mindre, men vigtig opgave i din funktion.

En prioriteret opgave, konkrete succeskriterier og uddannelse
Netværksdrift og sikkerhed er en prioriteret opgave i Politiets Efterretningstjeneste. Du skal derfor forvente, at der er skærpede sikkerhedskrav til de netværksløsninger, som dine kolleger og du designer og implementerer.

Indenfor de første tre til fire måneder har du udarbejdet og kvalitetssikret dokumentation for udvalgte dele af netværket. Herudover er du fortrolig med de grundlæggende procedurer, som gælder alle former for ændringer i infrastrukturen. 

På længere sigt bidrager du til enhedens mål om stabil, proaktiv og sikker netværksdrift samtidig med, at netværksgruppen er integreret som den naturlige samarbejdspartner for resten af it-drift. Det indebærer, at der etableres løsninger, som tillader patchinger og opdateringer uden forstyrrelser af driftsbilledet.

Din faglige og personlige udvikling er vigtig for os. Vi stiller dig udfordrende opgaver og sætter dig i en position, hvor du lykkes. Det gør vi gennem efteruddannelse i form af sidemandsoplæring fra kolleger og specialiserede konsulenter, selvstudie, leverandørkurser og branche(efterretningstjenester)konferencer.

En teknisk stærk kandidat
Du er sandsynligvis uddannet indenfor IT med stort fokus på netværk og sikkerhed og har praktisk erfaring med:

  • Generel IP protokoller, andre gængse protokoller og et bredt udsnit af sikkerhedskomponenter
  • Leverandørkontakt i forbindelse med design og implementering af netværk

Derudover er det nødvendigt, at du gennem uddannelse, certificeringer og erhvervserfaring har kendskab til en bred pallette af faglige løsninger:

  • Switche
  • Routere
  • Firewall
  • Diverse software-produkter
  • Netværk i virtualiserede miljøer
  • Overvågningsværktøjer.

Du arbejder analytisk og struktureret. Det kommer til udtryk ved, at du fejlsøger og -retter hurtigt og professionelt ved incidents indenfor arbejdsområdet. Som person er du tryg ved selvstændigt at prioritere indkomne opgaver i overensstemmelse med aftalte rammer og deadlines. Det stiller krav til, at du bevarer overblikket over dine opgaver og hurtigt kan skifte mellem dem.

Vi tilbyder engagerede og ansvarsfulde kolleger, som er teknisk stærke og går det ekstra stykke for hinanden. Til gengæld forventer vi, at du udfordrer gruppen på opgaver, løsninger og processer, så vi fortsat kan levere stabil og sikker netværksdrift.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat pr. 01.01.2018.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation eller på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.

Du vil efter et grundigt introduktionsforløb indgå i en vagtordning, hvor der typisk vil være tale om tilkaldevagt af én uges varighed 3-4 gange om året.

Dit nye arbejdssted bliver Politiets Efterretningstjeneste med adresse på Klausdalsbrovej 1. 2860 Søborg.

Det er en forudsætning for ansættelse i Politiets Efterretningstjeneste, at du kan sikkerhedsgodkendes. 

Et ansættelsesforhold i PET behandles med fortrolighed, hvilket ansøger skal være opmærksom på i forbindelse med ansøgnings- og ansættelsesprocessen.

Kontakt og ansøgning
Ønsker du yderligere information vedrørende den ledige stilling, er du velkommen til at kontakte os på telefon 2564 5342 mellem kl. 11 og 12 på hverdage fra d. 11.09.2017. Du kan finde mere information om PET på vores hjemmeside www.pet.dk og politiet generelt www.jobipolitiet.dk

Når du søger en stilling hos politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Søger du flere stillinger, skal du lægge en ansøgning og et cv ind i systemet pr. ansøgt stilling. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger.

Alle kvalificerede uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 40.

Ansøgning senest: 20-09-2017

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

home
Arbejdssted
Søborg
keyboard_arrow_up
Startdato
01. september 2017
keyboard_arrow_down
Slutdato
20. september 2017
phone
Kontakt
Politiets Efterretningstjeneste
Tlf.: 2564 5342
work
Jobtype
Fastansættelse