Gå til hovedindhold

Netteknisk specialist til driftsopgaver i elforsyningsnettet

Vil du være med til at sikre, at elforsyningsnettet kører optimalt?

Så har vi brug for dig som netteknisk specialist til Eldrift & Planlægning, hvor du skal være med til at drive og vedligeholde eldistributionsnettet, som forsyner ca. 1 million kunder. Sammen med dine 42 kolleger bidrager du til at løse de mange nye, spændende opgaver, vi står overfor, og hvor vi arbejder på alle anlæg fra hovedstationer og hen til slutkunden.

Eldrift & Planlægning er en del af Distribution & Customer Solutions, som har 1400 medarbejdere og er et af fire forretningsområder i DONG Energy. Vi håndterer produktionen fra vindmøller og olie- og gasfelter til kunder og energibørser i Nordeuropa, og derudover distribuerer vi el og gas til virksomheder og privatkunder i Danmark.

Din arbejdsplads er på vores kontor på Brydehusvej i Ballerup, men du kommer til at arbejde både på vores kontor og ude i marken.

Dine primære arbejdsopgaver er at       

  • være ansvarlig for løsning af 10, 30 og 50 kV drifts- og vedligeholdsopgaver inden for elforsyningsanlæg, herunder arbejdsledelse i henhold til bekendtgørelse om drift af elektriske anlæg
  • indgå i projektopgaver på 10, 30 og 50 kV-området
  • overholde og optimere sikkerhedsprocedurer, retningslinjer og myndighedskrav ved udførelse af elanlæg
  • udarbejde dokumentation i forbindelse med netændring
  • foretage økonomisk afslutning af opgaver samt styre og følge op på opgaver.

Du bliver en vigtig medarbejder i vores afdeling, og du trives både med at arbejde på kontoret og i marken. Du bliver en del af flere teams på tværs, og derfor deltager du også aktivt i den fælles udvikling af afdelingen.

Samtidig bliver du en del af vagtordningen, så du skal påregne, at en mindre del af arbejdet foregår uden for normal arbejdstid.

Dine kvalifikationer og kompetencer omfatter, at du

  • er elinstallatør, udvidet maskinmester eller har tilegnet dig viden om elforsyningsanlæg på anden vis og har nogle års praktisk erfaring med løsning af arbejdsopgaver inden for elforsyningsanlæg, herunder arbejdsledelse
  • er teknisk velfunderet med hensyn til love og bekendtgørelser for bygning, drift og vedligeholdelse af elanlæg og har erfaring med teknisk dokumentation, herunder SAP og GIS
  • behersker engelsk i skrift og tale
  • har en it-forståelse, der gør, at du sikkert kan navigere i vores programmer.

Du arbejder selvstændigt og systematisk, formår at bevare overblikket, kommunikerer med gennemslagskraft og har fokus på at være kunde- og serviceorienteret. Du sætter desuden en ære i at løfte alle opgaver på et højt fagligt niveau og sikrer, at kvaliteten underbygger en ansvarlig og sikker drift. Du har endvidere en positiv tilgang til andre mennesker og evner at skabe tillid hos dine kolleger, så du kan motivere og inspirere dem til at yde deres bedste.

Vi tilbyder
En spændende og alsidig stilling, hvor du har rig mulighed for at udvikle dine kompetencer, når du er med til at håndtere vores energiløsninger til vores kunder. Du bliver en del af et velfungerende team med mange dygtige kolleger, der hjælper hinanden på tværs af fagområder. Vi lægger vægt på at skabe rammerne for størst mulig effektivitet og for vores princip om frihed under ansvar.

I DONG Energy Distribution & Customer Solutions har vi et højt fagligt niveau og mange komplekse og udfordrende arbejdsopgaver. Vi arbejder engageret med at skabe værdi for både vores kunder og DONG Energy hver dag. Vi tilbyder en spændende og uformel arbejdsplads, hvor den enkelte medarbejders værdiskabelse og resultater er i centrum.

Kontakt os
Du er velkommen til at kontakte Johan Djurhuus, teamleder i Eldrift & Planlægning, på telefon 9955 4948, hvis du vil vide mere om stillingen.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og dine eksamenspapirer i elektronisk form så hurtigt som muligt og senest den 30. oktober 2017, da vi løbende afholder samtaler.

Klik på knappen for at indsende din ansøgning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

home
Arbejdssted
Ballerup
keyboard_arrow_up
Startdato
13. oktober 2017
keyboard_arrow_down
Slutdato
30. oktober 2017
phone
Kontakt
Johan Djurhuus
Tlf.: 9955 4948
work
Jobtype
Fastansættelse