Gå til hovedindhold

.NET softwareudvikler til GIS og IT, Lyngby (29370)

COWI er en førende rådgivningsvirksomhed, der skaber værdi for kunder, borgere og samfund gennem vores unikke 360°-løsninger. COWIs GIS og IT afdeling leverer integrerede GIS og IT-løsninger, der dækker både håndtering af data og den komplette livscyklus af de tilpassede løsninger.

Vi oplever stigende efterspørgsel efter vores GIS og IT-tjenester og vi søger derfor en erfaren .NET softwareudvikler, som vil indgå i vores fagligt stærke team og samarbejde med afdelingens dygtige kolleger både i Litauen og Danmark.

COWIs afdeling for GIS og IT arbejder på udvikling og konsulentopgaver for kunder, både i private virksomheder og offentlige sektorer, nationalt såvel som internationalt. Målet for afdelingen er et "one-stop-shop" for integreret GIS og IT løsninger.

Vi kan tilbyde dig en spændende og multikulturel arbejdsplads, hvor vi fokuserer på teamwork, samarbejde, udveksling af oplysninger og kommunikation. Du vil få mulighed for at videreudvikle dig i tæt samarbejde med nogle af de dygtigste medarbejdere inden for GIS og IT.

Du bliver en del af en afdeling på 30 medarbejdere fordelt på COWIs kontorer i Danmark og Litauen, hvor du vil blive tilknyttet vores kontor i Lyngby.

Som softwareudvikler hos os vil du arbejde sammen med kolleger der ligesom dig er fagligt helt i front. Vi arbejder tværfagligt i projekterne, hvor vi efter behov trækker på den store specialistviden som findes i afdelingen.

Software udvikler med særligt fokus på .NET løsninger
Din baggrund er en akademisk bachelorgrad eller kandidatgrad, og du har minimum 3-5 års arbejdserfaring inden for .NET udvikling.

Derudover har du erfaring med en eller flere af følgende teknologier: C#, JavaScript, AngularJS, WebAPI, Entity Framework, NetTopologySuite, WCF og relationelle databaser, f.eks. Microsoft SQL Server, Oracle eller PostgreSQL. Samtidigt har du erfaring med agile arbejdsmetoder.

Dine opgaver vil spænde bredt og du vil få ansvar for teknisk analyse og løsningsspecifikationer, udvikling af løsninger ud fra tekniske specifikationer, kvalitetssikring gennem kodegennemgang og tests, præcisering af krav fra kunden samt udvikling af unit tests.

Du er udpræget analytisk og detaljeorienteret
Du arbejder struktureret og resultatorienteret, og har altid fokus på kvaliteten samt dit ansvar for at gennemføre dine opgaver.

Du har både lyst og evner til at håndtere forskellige typer opgaver og situationer, som kræver en analytisk og systematiseret databehandling.

Med dine gode kommunikative kompetencer, kan du formidle faglig viden til kunder og kolleger gennem positiv dialog på både dansk og engelsk.

Derudover har du et godt humør og lyst til at indgå i et fagligt stærkt udviklingsteam.

COWI som arbejdsplads
Vi tilbyder et spændende job, hvor vi lægger vægt på personligt engagement, ansvarlighed og selvstændighed i alt, hvad vi foretager os.

Du kommer til at indgå i et åbent og uformelt arbejdsmiljø med gode ansættelsesforhold, helbredssikring og fleksible personalegoder.

Samtidigt får du mulighed for at anvende og udvikle dine kompetencer sammen med velkvalificerede, engagerede og fagligt stærke kolleger inden for et bredt felt af arbejdsopgaver.

Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Lise Risgaard, Sektionsleder
IT udvikling, GIS og IT
Mobil: +45 4176 0582

Vi ser frem til at modtage dit cv og ansøgning hurtigst muligt via "Ansøg" linket her på siden, da vi løbende holder samtaler.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

Jeg er interesseret


Vis din interesse for dette job ved at udfylde og indsende denne formular.


Jobfinder deler kun dine oplysninger med ansættende virksomhed, som kan kontakte dig for en uforpligtende samtale, hvis dine kvalifikationer passer til jobbet.

Når du trykker send, accepterer du samtidigt vores Brugerbetingelser
Hvis du ikke allerede har en konto på Jobfinder, opretter vi automatisk en for dig. Du modtager en email med flere oplysninger.