Jobbet "Naviair søger teknisk stærk ingeniør til vores projektafdeling" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu
chevron_leftForrige

Du vil blive en del af ATM Projects & Engineering der er en afdeling med 35 medarbejdere, hvor hovedparten har en baggrund som ingeniør. Vi arbejder primært med specifikation, indkøb, test og idriftsættelse af fremtidens Air Traffic Management (ATM) systemer med særligt fokus på fremtidens krav til sikkerhed, omkostninger og miljø.  

Vi arbejder med Mission Critical infrastruktur som fx fjernbetjening af kontroltårnet i Billund lufthavn (Remote Tower), implementering af nye både jord- og satellitbaserede teknologier til overvågning af luftrummet samt omlægning af al data- og talekommunikationsudstyr til høj IP kvalitet. Derudover deltager vi i et internationalt prisvindende samarbejde omkring den løbende udvikling og harmonisering af vores primære ATM system således, at det til enhver tid opfylder vores operative behov såvel som gældende og kommende lovgivning. 

Om stillingen
Vi kan tilbyde dig en spændende stilling, hvor du kan forvente, at arbejde i spændingsfeltet mellem klassiske ATM system koncepter såsom kvalitet og integritet – og nye discipliner såsom AI-værktøjer, ikke-deterministisk software, agile udviklingsmetoder mv.

Herudover vil dine arbejdsopgaver som projektingeniør også spænde over:  

  • Arbejde som teknisk ekspert – du vil deltage i tekniske- og operative projekter med ansvar for udarbejdelse af tekniske kravspecifikationer, review/kommentering af omfattende teknisk dokumentation, samt test/validering af systemer og tilhørende fejlfinding.  
  • Du vil få ansvar og indflydelse i dagligdagen – som projektingeniør i ATM Projects & Engineering vil du få ansvaret for det tekniske indhold i ATM-projekter og teknisk koordinering vedrørende EU- og udviklingsplaner. 
  • Koordinationssamarbejde på europæisk niveau omkring teknisk lovgivning, standarder og anbefalinger inden for dedikerede tekniske områder. 

Om dig 
Vi forestiller os, at du har en uddannelse som ingeniør eller har en anden relevant videregående uddannelse og du har nogle års erfaring med arbejdet som ingeniør, gerne fra en projektafdeling.

Du har måske interesse eller erfaring indenfor Air Traffic Management, transportinfrastruktur eller lignende virksomheds kritiske områder. 

Har du erfaring med internationale projekter, teknisk lovgivning, og arbejdet med omfattende teknisk dokumentation før, vil det anses som en fordel.

Vi forventer, at du: 

  • Er løsningsorienteret  
  • Arbejder metodisk med høj kvalitet i din opgaveløsning  
  • Kan gennemskue, analysere og forholde dig kritisk til ATM-systemernes komplekse tekniske dokumentation 
  • Kommunikerer på engelsk i skrift og tale på forhandlingsniveau. 

Om os 
Vi er en attraktiv arbejdsplads, hvor vi ved anerkende ledelse viser tillid, respekt, engagement og sammen skaber flotte resultater og gode relationer. Du bliver en del af en afdeling, som har et skarpt fokus på høj sikkerhedsmæssig kvalitet i de tekniske løsninger i projekterne og en stor viden om den kommende teknologiske udvikling i Europa. Den faglige udvikling er højt prioriteret - vi uddanner løbende vores medarbejdere for at sikre et højt kompetenceniveau.  

I ATM Projects & Engineering møder du gode kolleger og en uformel omgangstone. Vi arbejder engageret og ansvarsfuldt med opgaverne, indtil de er løst. Som medarbejder vil du opleve, at du i høj grad får mulighed for at planlægge og præge dagligdagen og hvor faglighed og mennesket bag er vigtigt i en teamrelation. 

Løn- og ansættelsesvilkår 
Arbejdstiden udgør 37 timer pr. uge i gennemsnit.  

Løn og ansættelse vil ske i henhold til overenskomst for Akademikere i staten. Lønnen fastsættes på et niveau, der er afhængigt af erfaringer og kvalifikationer. 

Ansættelse er endvidere betinget af, at du kan sikkerhedsgodkendes til ”Hemmeligt” (NATO SECRET). 

Ansøgning og samtaler  
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingschef Peter Windum på telefon: 3247 8084. 

Klik på ”Ansøg” og send en motiveret ansøgning og dit CV senest mandag den 5. april 2021.  

Der vil indgå test i ansættelsesproceduren. 

Samtaler til 1. interview forventes afholdt i uge 15.
Samtaler til 2. interview forventes afholdt i uge 16.   

Naviair ser mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle interesserede og kvalificerede, uanset alder, køn, race, religion og etnisk baggrund til at søge stillingen. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.