Jobbet "Naviair søger en Netværkstekniker med interesse for luftfart og teknisk drift" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

”Du får en spændende stilling i et teknisk specialiseret team, hvor din viden får luft under vingerne, og der er en stor bredde i det, du arbejder med,” fortæller Netværks-chef Torben Giese. 
 
Om jobbet 
Forestil dig en fremtid, hvor du spiller en central rolle i at implementere og vedligeholde IT infrastruktur på vores produktionssteder, sikre pålidelighed og skalerbarhed.

Check-in hos os i denne rolle, hvor du vil være en central aktør i udvikling, implementering og drift af vores produktions- og kontor IT infrastruktur i Danmark og Grønland, og hvor du er med til at sørge for at firewalls, routere, switches, wireless og andre netværkskomponenter er oprettet ved hjælp af Best-practice metoder.

Du bliver en del af vores velfungerende Netværks-team bestående af 8 medarbejdere, hvor du sammen med dine kolleger bliver ansvarlig for vores sikkerheds- og netværkstjenester der understøtter den nationale lufttrafikstyring i det danske og grønlandske luftrum.

I samarbejde med vores andre tekniske teams leverer vi den fulde netværks-/sikkerhedspakke, såsom sikkerhed og LAN/WAN-infrastruktur og tjenester som Wireless infrastruktur, fiber infrastruktur mv. Vi anvender primært Cisco og Nokia baseret udstyr i vores forskellige netværk.  
 
Du kommer til at spille en vigtig rolle i 

  • at vedligeholde, støtte og udvikle vores eksisterende produktionsinfrastruktur på vores produktionsanlæg, og holde IT infrastrukturen kørende som en stabil platform for vores forretning
  • at installere infrastrukturkomponenter på vores produktionsanlæg
  • at samarbejde med vores projektafdeling, virksomhedsarkitekter og nøgleinteressenter om at designe og gennemføre nye projekter
  • vores rejse med at implementere LEAN i alle teams og støtte dine kolleger i andre IT infrastruktur-teams

Hvis du vil have succes i jobbet, forestiller vi os, at du 

  • har en teknisk uddannelsesmæssig baggrund inden for elektronik- eller IT med fokus på netværk. Har du kompetencer indenfor, Cisco- eller Nokia produktlinjen herunder netværksdesign m.m., vil det være en fordel
  • har grundlæggende erfaring med drift og implementering af netværk, og har grundlæggende færdigheder i konfiguration af routere, switche og firewalls, viden på Cisco CCNA niveau
  • har erfaring med administrationsplatforme til netværk
  • er god til at planlægge, organisere og formidle opgaver i et åbent og konstruktivt miljø, og har lyst til at løse opgaver i samarbejde med kolleger i Danmark, Grønland og andre samarbejdspartnere
  • har en interesse i at lære nye teknologier og systemer, da vi altid er på udkig efter nye smarte måder at arbejde på
  • ønsker at hjælpe med at vedligeholde og dokumentere vores ledelsessystemer og andre applikationer

Udover faglige kompetencer besidder du stærke samarbejdsevner og har teknologisk nysgerrighed. Du er ansvarsfuld og god til at arbejde selvstændigt, herunder skabe fremdrift i realiseringen af definerede opgaver samt bidrage til vidensdeling i teamet. 

Som person er du imødekommende og serviceminded, hvilket er essentielt i relation til samarbejde med vores kunder. Du har gode sprogfærdigheder og kommunikerer på dansk samt engelsk.  

Vi tilbyder et unikt og spændende job, hvor du vil få grundig teoretisk og hands-on oplæring i vores forskellige netværksarkitekturer der anvendes af vores lufttrafikstyringssystemer. Når du er klar, vil du skulle indgå i teamets rådighedstjeneste udenfor normal arbejdstid. 

Du får gode udviklingsmuligheder samt løbende uddannelse i ind- og udland efter behov.  

Herudover tilbyder vi en sund og bæredygtig kantine, og inspirerende aktiviteter inden for fx motion og kultur. Du vil samtidig blive en del af sundhedsordningen som Naviair har i samarbejde med Falck Healthcare.

Løn- og ansættelsesvilkår  
Arbejdstiden udgør gennemsnitlig 37 timer pr. uge.  

Løn og ansættelse vil ske i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område samt tilhørende Organisationsaftale for håndværkere i staten eller organisationsaftale for IT-medarbejdere (HK). Lønnen fastsættes på et niveau afhængigt af erfaring og kvalifikationer. 

Ansættelse er betinget af, at du har kørekort til personbil, gennemfører et uddannelsesforløb til certificeret ATSEP, kan sikkerhedsgodkendes til ”Hemmeligt” (NATO SECRET) og gennemfører en baggrundskontrol for at få adgang til Københavns Lufthavn med et CPH-ID, . 

Ansøgning og samtaler 
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Netværkschef Torben Giese på tlf. +45 3247 8930 eller e-mail: tog@naviair.dk, alternativt kan du kontakte CNS chef Michael Rauff Hansen på telefon +45 3247 8480 eller e-mail: mrh@naviair.dk.

Klik på ”Ansøg” og send en motiveret ansøgning og dit CV senest den 31. maj 2022. 

Første samtaler forventes afholdt den 8. og 9. juni 2022.

Naviair ser mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle interesserede og kvalificerede, uanset alder, køn, race, religion og etnisk baggrund, til at søge stillingen. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.