Jobbet "Naturvidenskabelig medarbejder" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Naturvidenskabelig medarbejder med interesse for det nukleare område

Beredskabsstyrelsens Nukleare Beredskab søger en naturvidenskabelig kandidat til at indgå i arbejdet med at udmønte en ny lov for Grønland om kontrol med den fredelige udnyttelse af nukleart materiale.  
  
Nukleart Beredskab varetager bl.a. opgaver angående nuklear sikkerhed (anlægssikkerhed), fysisk sikring (beskyttelse af nukleart materiale og nukleare anlæg) samt kontrol med den fredelige udnyttelse af nukleart materiale i Grønland (sikkerhedskontrol). Sikkerhedskontrollen i Grønland er en helt ny opgave, som er blevet tilført Beredskabsstyrelsen 1. juli 2016. 

Dine arbejdsopgaver 
Du kommer til at arbejde i Nukleart Beredskab, som er et af vores ekspertberedskaber. Nukleart Beredskab er præget af et højt fagligt niveau både juridisk og teknisk, og du vil få en vigtig rolle i forbindelse med opbygning af et nyt system til kontrol med den fredelige udnyttelse af nukleart materiale.  
 
Du kommer bl.a. til at arbejde med at:  

  • udvikle et kontrol- og tilsynssystem for kontrol med den fredelige udnyttelse af nukleart materiale - særligt i relation til uranudvinding 
  • føre tilsyn med, om aktører på området lever op til danske og internationale regler 

Opgaven skal løses i et aktivt samarbejde med en række andre myndigheder og aktører både nationalt og internationalt, og du skal arbejde tæt sammen med andre teknikere og jurister på området.  
 
Der må forventes en vis rejseaktivitet. 
 
Om dig 
Du er resultatsøgende og god til at samarbejde tværfagligt. Du evner at formidle teknisk vanskeligt stof mundtligt og skriftligt på såvel dansk som engelsk. 
 
Derudover er du:  

  • naturvidenskabelig kandidat eller ingeniør 
  • gerne fagligt velfunderet inden for geokemi og radioaktivitet 
  • muligvis bekendt med råstofudvinding og internationale regler om ikke-spredning af nukleart materiale 
  • muligvis bekendt med tilsyn og kontrolopgaver, herunder rollen som myndighed  

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst for Akademikere i staten indgået mellem Finansministeriet og AC. Du vil som udgangspunkt blive ansat som akademisk medarbejder (fuldmægtigniveau). 
 
Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, samt at denne kan opretholdes under hele ansættelsesforholdet.   
 
Interesseret?  
Du er velkommen til at ringe til Chef for Nukleart Beredskab, Charlotte Bro på tlf. 4590 6420 eller 2511 3833, chefkonsulent Jimmy Thomsen på 4590 6270 eller chefkonsulent Carsten Israelson på 4590 6253 for at høre mere om stillingen. Du kan også læse mere om os på www.brs.dk.

Sådan søger du: 
Send din ansøgning ved at trykke på linket "Ansøg" nederst på denne side. Ansøgningsfristen er onsdag den 30. november 2016. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt i uge 50. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder