Gå til hovedindhold
Jobbet "Naturvidenskabelig akademiker til spændende strålebeskyttelsesopgaver" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Sundhedsstyrelsen søger en naturvidenskabelig akademiker til spændende strålebeskyttelsesopgaver

Vil du have et spændende job på et usædvanligt arbejdsområde? Er du en engageret civilingeniør, cand. scient. eller tilsvarende med lyst og evner til at løse myndighedsopgaver på strålebeskyttelsesområdet? Så er du måske vores nye kollega.

Om os
Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse (SIS), er den danske myndighed for strålebeskyttelse. Vores mission er at sikre personale, patienter og befolkning samt dyr og miljø mod skader fra stråling. SIS varetager samtlige myndighedsopgaver af strålebeskyttelsesmæssig karakter i alle dele af samfundet. Vi bidrager til både det radiologiske og det nukleare beredskab. Internationalt varetager SIS danske interesser, blandt andet i EU, i det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) og i nordiske fora. Du kan finde flere informationer om vores arbejde på www.sis.dk.

Brug af stråling er en forudsætning for hovedparten af de millioner af undersøgelser inden for medicinsk billeddiagnostik og for en stor del af den kræftbehandling, der årligt gennemføres i Danmark. Brug af stråling er ligeledes essentielt for kvalitetskontrol og drift af centrale danske infrastrukturelementer som bygninger, broer, veje, og energidistribution samt for produkt- og fødevarekontrol. Endelig finder brug af stråling i stigende grad anvendelse i forbindelse med sikring og grænsekontrol.

Bliver du en af vores nye kolleger, kommer du til at arbejde sammen med 40 kolleger, de fleste med naturvidenskabelig baggrund og dertil en håndfuld med juridisk eller administrativ baggrund. Vi er organiseret med en enhedschef og tre faglige sektioner; Industri Forskning og Miljø, Medicinsk Anvendelse samt Persondosimetri, der hver ledes af en sektionsleder.

Dit arbejde
Vi søger en kollega til sektionen Industri, Forskning og Miljø, hvor opgaverne er fokuseret omkring brug af radioaktive materialer og røntgenbaseret udstyr i virksomheder og på universiteter, samt afviklingen af de nukleare anlæg på Risø.

Dine arbejdsopgaver vil primært omfatte tilsynet med afviklingen af de nukleare anlæg på Risø og med virksomheder der håndterer naturligt forekommende radioaktive materialer. Arbejdet vil bl.a. omfatte tilsyn, behandling af ansøgninger og forespørgsler samt gennemgang af rapporter, procesbeskrivelser, arbejdsplaner og sikkerhedsvurderinger, det hele i en stråle­beskyttelses­mæssig kontekst.

Du vil også komme til at bidrage til løsning af sektionens øvrige opgaver med tilsyn på virksomheder og i forsknings­institutioner, der anvender radioaktive kilder og/eller røntgenbaseret udstyr. Endelig vil du i tæt samarbejde med kollegerne skulle bidrage til både skriftlig og mundtlig oplysning og vidensdeling, f.eks. ved udarbejdelse af skriftlige vejledninger til brugere af radioaktive materialer og røntgenbaseret udstyr.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Vi søger en kollega, der har relevant naturvidenskabelig uddannelse som f.eks. civilingeniør, cand.scient. eller tilsvarende.

Vi ser gerne at du har:

  • kendskab til stråling og radioaktivitet
  • erfaring med tilsyn, audit og kvalitetssikring
  • kendskab til måleteknik og gerne målestatistik.

Vi forventer, at du:

  • mestrer dansk og engelsk i skrift og tale
  • kan påtage dig nogen rejseaktivitet, da SIS’ tilsynsopgaver dækker hele landet
  • har kørekort, og gerne bruger det.

Vi lægger vægt på, at du har en systematisk og analytisk tilgang til din opgaveløsning, at du er udadvendt, god til at samarbejde, har overblik og initiativ - og så sætter vi meget pris på et godt humør.

Vi tilbyder
Et meningsfuldt arbejde med samfundsnyttige opgaver. Du vil blive en del af et aktivt fagligt miljø, hvor du sammen med dygtige og engagerede kolleger, får mulighed for at anvende og udvikle dine kompetencer inden for et bredt felt af arbejdsopgaver. Vi vægter faglighed og et godt socialt arbejdsmiljø højt. Vi tilbyder desuden fleksibel arbejdstid og gode muligheder for efter- og videreuddannelse.

Om ansættelsen
Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

SIS ligger på adressen Knapholm 7, 2730 Herlev.

Kontakt os gerne 
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til sektionsleder Haraldur Hannesson på tlf. 4454 3464.

Er du interesseret?
Klik på "Ansøg" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 49.

Sundhedsstyrelsen har røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen - uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder