Så tilbyder Flyverkommandoen her et spændende job, der vil udfordre dine kompetencer inden for såvel teknisk sagsbehandling som gennemførelse at IT-tekniske løsninger til støtte for National Air Operations Centre operative kapaciteter.

Om os
Flyverkommandoen udøver ledelse, styring og føring af Flyvevåbnets myndigheder. Det er National Air Operations Centre (NAOC), der, på baggrund af et rammesættende direktiv fra Operationsstaben, udfører den operative planlægning og føring af luftstyrker under fred, krise og konflikt.

Vi planlægger og indsætter relevante flyberedskaber, ligesom løsning af særlige opgaver, såsom støtte til andre myndigheder, føres herfra. I forbindelse med træning, øvelser og operationer, planlægges og koordineres der med nationale og internationale samarbejdspartnere.

Vi er samtidig en Operationsdivision i Flyverkommandoen med ansvar for sagsbehandling af Flyvevåbnets operative områder.

Combat Support afdelingen varetager en række støttefunktioner, der alle relaterer sig til den operative drift og opstilling af National Air Operations Centre føringskapacitet og beredskaber. Dette omfatter blandt andet logistik, It-support, forsyningstjeneste samt klargøring af beredskaber.

Om stillingen
Som IT-Specialist ved Combat Support afdelingen vil du indgå i den daglige drift og support af National Air Operations Centre operative IT-systemer.

Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte:
• deltagelse i NAOC fortsatte udvikling og opbygning på IT-området
• implementing af nye Command and Control (C2) systemer
• ansvarlig for definering og beskrivelse af operative systemkrav for NAOC IT-infrastruktur i tæt samarbejde med brugerne

Derudover vil du sammen med det øvrige team være National Air Operations Centre Subject Matter Expert på National Air Operations Centre operative C2-systemer og netværk.

Endvidere vil du i høj grad bidrage til omsætning af operative behov til konkrete IT- og kommunikationsløsninger samt konfigurationsstyring af de operative IT-systemer ved National Air Operations Centre.

Du forventes at indtage en nøglerolle i forbindelse med den vedvarende udvikling af National Air Operations Centre operative IT kapaciteter i takt med National Air Operations Centre vekslende operative opgaver.

Dette fordrer stor erfaring i samarbejde med såvel Flyverkommandoens øvrige afdelinger som Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, eksterne leverandører samt kapacitetscentre ved øvrige myndigheder.

Stillingen tilbyder generelt en vis grad af fleksibilitet i forhold til indretning af din arbejdssituation. Anvendelse af hjemmearbejde og lignende, er en naturlig og integreret del af vores hverdag i National Air Operations Centre. Der vil dog være perioder, hvor fysisk tilstedeværelse vil være påkrævet, grundet arbejde med klassificerede systemer samt fysiske projekter.

Stillingen er en deltidsstilling på 20 timer om ugen.

Om dig
Du har en erhvervsfaglig uddannelse som IT-supporter, datamatiker eller har en anden relevant IT uddannelse. Vi ser gerne at du har en stor erfaring inden for IT, gerne med kendskab til Flyvevåbnets operative netværk og C2 systemer.

Som person er du en dygtig og effektiv kommunikator i både skrift og tale, og du er i besiddelse af et godt overblik. Du er en fokuseret og handlekraftig person, der kan fungere i en til tider hektisk hverdag og som trives i et operativt miljø. Du magter at tænke analytisk og struktureret i forbindelse med udfærdigelse af IT-løsninger baseret på operative krav.

Du er god til at fokusere, samtidigt med at du besidder et veludviklet helhedssyn. Derudover er det yderst vigtigt, at du formår at omsætte operative behov til konkrete IT-løsninger.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).

Grundlønnen vil afhænge af din erhvervsuddannelse, samt erfaring fra tidligere lignende IT stillinger. Din samlede løn, vil bestå af en grundløn samt et eventuelt individuelt forhandlet tillæg, afhængig af dine kvalifikationer og kompetencer.

Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøg
Vil du høre mere om stillingen, arbejdsopgaver med mere, er du velkommen til at kontakte Major Erik Sørensen på mail FKO-F-CHNC@mil.dk.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Lasse Bruhn Bull på mail FPS-LBU@mil.dk.

Ansøgningsfristen er den 2. oktober 2022. Samtaler forventes afholdt i uge 41.

Stillingen er til besættelse pr. den 1. november 2022, eller hurtigst muligt.

Du bedes søge stillingen via linket. Du bedes ligeledes scanne og vedhæfte relevante dokumenter, som bevis for uddannelse mv. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.