Jobbet "MOBILE SOFTWARE TESTER INTERN" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

At være praktikant hos Isobar, vil give dig rig mulighed for at udvikle dig inden for software testing af mobile apps, dvs. at få software til at gå i stykker og hjælpe med at højne kvaliteten på de løsninger, vi laver. Du bliver en fuldt integreret del af et unikt team bestående af testere, mobile udviklere samt vores kunder og stakeholders. Et team, hvor vi hjælper hinanden med at få opgaverne løst i en til tider travl hverdag med forskellige projekter. Du vil få tilknyttet en mentor, der hjælper dig med din onboarding samt klæder dig godt på til opgaverne som tester i Isobar.

Metoder og teknologier

  • Testautomatisering og disciplinen omkring kvalitetsforbedring.
  • Ruby.
  • Appium.
  • Cross platform testing.
  • Mobile app performance testing.
  • Jenkins.
  • AWS device farm.
  • Cucumber / Gherkin.
  • SCRUM & Jira, og agile metoder.
  • Git.

Opgaver og ansvar

  • Test af mobile apps, både frontend og backend.
  • Udvikle testautomatisering i Ruby.
  • Rapportere bugs/defects og finde løsninger sammen med teamet.
  • Eksplorativ testing af vores løsninger.
  • Definition af testcases og samarbejde med vores kunder og team.

Dine kvalifikationer

  • Du kommer fra en relevant uddannelse inden for it- og softwareudvikling.
  • Du har en god portion nysgerrighed og villighed til at lære.
  • Du er engageret, åben, og du formår både at arbejde selvstændigt og i teams.
  • Du går op i omhyggelighed, høj faglighed og kvalitet.

Testautomatisering er en større og større del af vores virksomhed, og derfor vil du som praktikant få mange spændende og udfordrende opgaver. Du vil tilegne dig god viden om softwareudviklingsmetodikker, test og testautomatisering og om, hvordan det er at arbejde i en innovativ virksomhed. Det er vigtigt for os, at du lærer en masse, udvikler dig personligt, og at vi har det sjovt. Der er mulighed for fastansættelse, såfremt vi matcher hinanden. Praktikopholdet er typisk af 4-6 måneders varighed med start i august. Der er tale om en fuldtidsstilling, men vi er selvfølgelig fleksible i henhold til dit studie. Praktikken er som udgangspunkt ulønnet. Har du spørgsmål? Du er altid velkommen til at ringe til Kristoffer Lippert fra Isobar på 60 62 87 30.

Om Isobar
Isobar er et af Danmarks største digitale bureauer med mere end 230 medarbejdere fordelt mellem Aarhus og København. Vores mission er at skabe stærke kundeoplevelser på tværs af kanaler og medier. Vi kalder det experience-led transformation – at hjælpe med at forandre markeder, brands og menneskers liv gennem kreativ brug af digitale muligheder. Vores nære familie er Isobar Global med 6.500 medarbejdere i 45 lande, som igen er en del af Dentsu – en af de største bureaukæder i verden. Vi arbejder med Marketing & Communication, Ecosystems & Commerce, Product & Services og Transformation Consulting.

Vores tværfaglige praktikforløb: Young Guns
Som praktikant hos os bliver du en del af vores skræddersyede praktikforløb Young Guns. Her kan du forvente et spændende og intenst forløb, hvor vi kan garantere dig, at du kommer til at udvikle dig fagligt såvel som personligt. Du vil blandt andet:

  • Få en bred viden om vores hus, mål og ambitioner, så du nemt kan se, hvordan dine kompetencer passer allerbedst ind i vores hus.
  • Få løbende feedback fra din leder, hvor du vil blive klogere på dig selv, din faglighed og din personlige udvikling.
  • Følge en medarbejder fra et af de andre teams.
  • Tage en personlighedstest samt deltage i en opsamlende session med en psykolog.
  • Blive rystet sammen med de øvrige praktikanter via sociale aktiviteter.
  • Få mulighed for at besøge vores kontorer i København.
  • Lære at pitche.
  • Blive en del af alle vores mange sociale aktiviteter i huset – også under corona.

Vi holder samtaler løbende, og vi opfordrer dig derfor til at sende os din ansøgning hurtigst muligt. Vi ansætter så snart, vi har fundet den rigtige kandidat. Send en motiveret ansøgning og CV til praktikant.dk@dentsu.com. Vi har frist for ansøgninger d. 29. april 2021.

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.