Gå til hovedindhold
Jobbet "Miljøtekniker/laborant til forsknings- og udviklingsarbejde inden for energi og miljø" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Miljøtekniker/laborant søges til felt- og laboratoriearbejde i forsknings- og udviklingsarbejde inden for energi og miljø

Forskningsgruppen for Energi & Miljø på VIA University College, Horsens, søger en medarbejder til felt- og laboratoriearbejde i forsknings- og udviklingsprojekter.

Forskningsgruppen for Energi & Miljø på VIA University College, Horsens har fokus på fagområder inden for energi (jordvarme, energilagring og køling), forsyning (drikkevand, spildevand, biogas og fjernvarme), jord og grundvandsressourcer (grundvandsforurening og kvalitet) og klima (klimatilpasning).

Forskningsgruppen har gennem tæt samarbejde med erhvervslivet og industrien stor succes med både forsknings- og udviklingsprojekter. Vi har brug for en miljøtekniker/laborant, der kan bistå vores forskere og understøtte forskningsgruppens aktiviteter i felten og i laboratoriet inden for følgende arbejdsområder:

  • Felt- og laboratoriearbejde i forbindelse med forsknings- og udviklingsprojekter
  • Elektronisk dokumentation af analyseresultater
  • Design af udstyr til forsknings- og udviklingsprojekter inden for vand.
  • Bidrage til ansøgninger og design af nye projekter
  • Ansvarlig for vandlaboratorium, herunder kalibrering af udstyr
  • Understøttelse af undervisere i deres undervisning vedrørende prøvetagning i forbindelse med efter- og videreuddannelse

Din profil
Vi forventer, at du har en relevant uddannelse og erfaring med felt- og laboratoriearbejde fra lignende aktiviteter i branchen.

Du skal have stor faglighed, stort engagement og være initiativrig, således at du er i stand til selvstændigt at gennemføre felt- og laboratoriearbejde. Vi forventer, at du har gode samarbejdsevner og forstår at indgå i tværfaglige samarbejder både internt og eksternt.

Det er et krav, at du har almindeligt kørekort.
 
Vi tilbyder
Et alsidigt og personligt udviklende job med muligheder for at skabe din egen jobprofil. 

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold fastsættes efter gældende aftaler og overenskomst inkl. pensionsbidrag.

Ansættelsesstedet vil være VIA, Campus Horsens, men der kan også forekomme opgaver på VIAs andre lokaliteter i Region Midtjylland, og du skal derfor have egen bil til rådighed.
 
Er du interesseret? 
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Forskningschef for Energi og Miljø Lotte Thøgersen, e-mail lot@via.dk

Ansøg stillingen via vores online rekrutteringssystem.

Vi skal have din ansøgning senest 15. januar 2018. Ansættelsessamtaler afholdes løbende. 

Stillingen ønskes besat pr 1. marts 2018 eller snarest muligt. 

VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen. 

Læs mere om VIA University College på www.via.dk

Læs mere information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder