Gå til hovedindhold
search
Jobbet "Miljøsagsbehandler til spildevandsområdet" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du lyst til et job med faglige og personlige udfordringer og kunne du tænke dig at blive del af et dedikeret team, som prioriterer faglig kvalitet? Kan du udøve miljømyndighedsarbejde med en service- og løsningsorienteret tilgang og brænder du for at håndhæve og vejlede om miljøreglerne over for borgere og virksomheder? Så er det måske dig vi søger!

Dine primære arbejdsopgaver vil være

  • udledningstilladelser til renseanlæg
  • tilslutningstilladelser til virksomheder
  • separatkloakeringsprojekter og tilladelser til regnbetingede udledninger
  • kloakeringsprojekter og spildevandsrensning i det åbne land
  • spildevandsplaner og tillæg til disse
  • håndhævelse af miljøbeskyttelsesloven

Vi lægger vægt på, at du

  • har en relevant uddannelse, f.eks. ingeniør, biolog eller lignende
  • har erfaringer fra tidligere job med miljømyndighedsarbejde på spildevandsområdet
  • har kendskab til miljøbeskyttelsesloven og øvrig lovgivning på spildevandsområdet
  • har erfaring med eller kendskab til et eller flere af følgende områder: rensning af spildevand, miljøfremmede stoffer i spildevand, regulering og afledning af regnvand

Kendskab til et eller flere af følgende områder, vil være et ekstra plus

  • grundlæggende forvaltningsretlige principper
  • arbejde i en politisk styret organisation
  • WebGis
  • kontrol af badevand eller svømmebade

Vi forventer at du:

  • er dygtig til at kommunikere skriftligt og mundtligt samt kan indgå i konstruktiv dialog både med virksomheder, forsyningsselskab, borgere og det politiske niveau
  • kan indgå i tæt og helhedsorienteret samarbejde med kolleger, er rummelig og giver plads til andres faglighed
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret med fokus på at få afsluttet opgaverne
  • kan holde fokus på en skarp, kyndig og smidig sagsbehandling
  • har sans for at navigere i en politisk styret organisation
  • tænker og arbejder digitalt, og er i stand til at udnytte vores digitale værktøjer
  • kan tænke nyt og udfordre vanetænkning
  • har lyst til videndeling og faglig sparring med kolleger
  • trives med opgaver, som til tider indeholder interessemodsætninger, konflikter og korte deadlines
  • har lyst til at arbejde med en stor berøringsflade til både interne og eksterne samarbejdspartnere
  • får noget fra hånden og kan lide at have travlt
  • har kørekort til kategori B

Til gengæld tilbyder vi

  • en spændende, udfordrende og afvekslende hverdag
  • arbejde i et team, hvor der lægges vægt på tværfaglighed og en helhedsorienteret opgaveløsning via samarbejde og faglig sparring
  • kolleger med lyst og vilje til udvikling af faglighed og metoder
  • en åben, uhøjtidelig og venlig omgangstone samt frie rammer, hvor du i høj grad vil kunne få medindflydelse på opgaveløsningen og arbejdets tilrettelæggelse
  • en arbejdsplads i en kommune med høje, faglige ambitioner
  • gode muligheder for faglig opkvalificering

Om lokalområdet
Lolland Kommune er præget af stærke åbne fællesskaber i foreninger og lokalsamfund, der skaber et godt grundlag for at leve og bo. Vi kan tilbyde boliger tæt på vand og natur - både på landet og i vores gamle købstæder. Her har man råd til at bo og kan udfolde sine drøm-me og ambitioner - og samtidig være tæt på både København og Hamborg.

Lolland Kommune bliver med Femern Bælt-forbindelsen porten til Europa eller Norden, alt efter hvor man kommer fra. Kommunen har i mange år været udfordret, men udviklingen er ved at vende og med Femern Bælt byggeriet for døren, banker mange nye opgaver på i hele kommunen. Vi oplever en stigende interesse for erhverv, bosætning og turisme.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid, 37 timer ugentligt, med flekstidsordning.

Arbejdsstedet er Teknik- og Miljømyndighed, Fruegade 7, 4970 Rødby, tæt på motorvejsaf-kørslen og den kommende nationale togstation

Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

Ansøgningsfrist er mandag den 12. november 2018.

Vi forventer at afholde samtaler torsdag den 22. november 2018.

Tiltrædelse efter aftale

Har du spørgsmål til stillingsopslaget, er du velkommen til at kontakte teamleder for Natur og Miljø Beate Neergaard tlf. 5467 6452 eller fagkoordinator på spildevandsområdet Hanne Jønsson tlf. 5467 6412.

Du kan læse mere om Lolland Kommune på www.lolland.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder