Jobbet "Miljøsagsbehandler til jordforureningsområdet" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Lolland Kommune går en spændende fremtid i møde!
Etableringen af Femern Bælt Forbindelsen og nye boligområder, områdefornyelse og udvidelse af havnen i Nakskov betyder, at Teknik – og Miljømyndigheden opruster med en stilling som miljøsagsbehandler på jordområdet.

Som miljøsagsbehandler på jordforureningsområdet i Lolland Kommune har du en serviceorienteret tilgang til udøvelse af myndighedsarbejdet, og du brænder for at vejlede og håndhæve lovgivningen over for borgere, virksomheder og bygherrer.

Har du lyst til et job med faglige og personlige udfordringer, og vil du være en del af et dedikeret team, som prioriterer faglig kvalitet, kan det være dig vi søger!

Dine primære opgaver vil være

  • Udarbejdelse af tilladelser til byggeri eller ændret anvendelse på forureningskortlagte grunde (§ 8 tilladelser)
  • Udarbejdelse af tilladelser til genanvendelse af forurenet jord (§ 19 tilladelser)
  • Jordhåndtering i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde
  • Forespørgsler vedr. forureningskortlagte grunde
  • Myndighedsopgaver vedr. nye og gamle forureninger fra villaolietanke og virksomheder, herunder juridiske vurderinger af påbudsmuligheder (§40, 41 og §48 sager)

Øvrige opgaver kan være

  • Sager med forurening af pesticider
  • Indgå i akutgruppe vedr. akutte forureninger

Vi lægger vægt på at du har

  • En relevant videregående uddannelse f.eks. ingeniør eller geolog
  • Erfaring med miljømyndighedsarbejde på jordforureningsområdet fra tidligere job eller har kendskab til fagområdet
  • Erfaring med sagsbehandling vedr. kortlagte grunde herunder § 8- sager

Kendskab til et eller flere af følgende områder, vil være et ekstra plus

  • Grundlæggende forvaltningsretlige principper
  • Arbejde i en politisk organisation
  • WebGis
  • Miljømyndighedsarbejde på grundvands – og drikkevandsområdet

Vi forventer, at du

  • Er dygtig til at kommunikere skriftligt og mundtligt, samt kan indgå i konstruktiv dialog både med bygherrer, virksomheder, borgere og det politiske niveau
  • Kan indgå i tæt og helhedsorienteret samarbejde med kolleger, er rummelig og giver plads til andres faglighed
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret med fokus på at få afsluttet opgaverne
  • Kan holde fokus på skarp, kyndig og smidig sagsbehandling
  • Har sans for at navigere i en politisk styret organisation
  • Tænker og arbejder digitalt, og kan udnytte vores digitale værktøjer
  • Kan tænke nyt og udfordre vanetænkning
  • Har lyst til vidensdeling og faglig sparring med kolleger
  • Trives med opgaver, som til tider indeholder interessemodsætninger, konflikter og korte deadlines
  • Har lyst til at arbejde med en stor berøringsflade af både interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Får noget fra hånden og kan lide at have travlt
  • Har kørekort til kategori B

 Til gengæld tilbyder vi

  • En spændende, udfordrende og afvekslende hverdag
  • Arbejde i et team, hvor der lægges vægt på tværfaglighed og en helhedsorienteret opgaveløsning
  • Kolleger med lyst og vilje til udvikling af faglighed og metoder
  • En åben, uhøjtidelig og venlig omgangstone samt frie rammer, hvor du i høj grad vil kunne få medindflydelse på opgaveløsningen og arbejdets tilrettelæggelse
  • En arbejdsplads i en kommune med høje faglige ambitioner
  • Gode muligheder for opkvalificering

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid, 37 timer ugentligt, med flekstidsordning.

Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

Arbejdsstedet er beliggende ca. 5 minutters kørsel fra motorvejen på adressen Fruegade 7, 4970 Rødby.

Du kan læse mere om Lolland Kommune på www.lolland.dk

Ansættelsestidspunkt efter aftale.

Ansøgningsfrist tirsdag den 14. april 2020

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler mandag den 27. april 2020

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder