Jobbet "Miljøingeniør til ISO 14001 certificering" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Cook Medical arbejder på en certificering efter den internationale ISO 14001 standard, og vi søger derfor en erfaren kollega til at sikre, vi kommer godt i mål med denne opgave - herunder virksomhedstilsyn, tilladelser, godkendelser m.v.

Med reference til Cook Medical’s Facility Manager, vil du komme til at indgå i et team af 17 kolleger i Facility organisationen, der til daglig varetager ejendomsdrift samt vedligeholdelse og service af alt udstyr. Hvis du brænder for at implementere og efterfølgende drifte miljøarbejdet efter ISO 14001 standarden, er denne stilling sandsynligvis noget for dig.

Responsibilities
Du har høj faglighed og min. 5 års erfaring med miljørelateret arbejde. Du kan arbejde selvstændigt og i tværfaglige grupper, er ikke bange for at tage initiativet og tager gerne udfordringer op - også dem der falder lidt udenfor dit område. Du er god til at kommunikere og skabe gode relationer til mange forskellige faggrupper og forstår at engagere dig bredt.

Dine arbejdsopgaver vil være:

  • Varetagelse af det eksterne miljø og vedligehold af vores ISO 14001 certificering
  • Indrapportering af miljødata til eksterne myndigheder samt internt i Cook koncernen
  • Udarbejdelse af miljøredegørelser
  • Indgå i audit - internt og eksternt
  • Intern vejledning og undervisning i miljø
  • Sikre miljøgodkendelser og forestå kontakt til relevante myndigheder
  • Være ajour med miljølovgivningen og Cook Medical’s efterlevelse heraf
  • Sikre nødvendig dokumentation for miljøindsats overfor såvel miljømyndigheder som kunder

Qualifications
Den ideelle kandidat har kendskab til myndighedskommunikation og ISO 14001. Du vil få myndighedskontakt, så det er vigtigt at du har gode skriftlige danskkundskaber, evnen til en hensigtsmæssig skriftlig kommunikation, og taler og skriver engelsk på højt niveau. 

Vi forventer desuden, at du:

  • Har relevant teknisk eller akademisk baggrund som ingeniør, biolog, miljøtekniker eller lignende - gerne suppleret med erfaring fra en lignende stilling
  • Har grundlæggende faglig viden om miljøforhold på virksomheder
  • Har indgående kendskab til miljølovgivning og ISO 14001
  • Er god til at formulere dig på engelsk i skrift og tale (vores koncernsprog)
  • Er fleksibel og forandringsparat, men også klar til det lange seje træk
  • Er god til at kommunikere/inspirere diplomatisk, men med gennemslagskraft
  • Har gode samarbejdsevner, er udadvendt og har en positiv tilgang til dagligdagen
  • Er struktureret og har fokus på detaljen og kvaliteten i dit arbejde

Vi tilbyder
Cook Medical’s virksomhedskultur bygger på et stærkt, fælles værdigrundlag, og ansvarsbevidste, kompetente og professionelle medarbejdere er vores vigtigste ressource. Vi har en flad organisationsstruktur med fokus på åben dialog og værdsætter egenskaber som beslutsomhed, loyalitet og humor.

Medarbejderne er med til at løfte Cook Medical’s idégrundlag om at udvikle innovative medicinske løsninger til højnelse af sygdomsbehandling af patienter på verdensplan - vi gør hver dag en forskel.

Cook Medical tilbyder et veltilrettelagt internt uddannelsesforløb, du som nyansat gennemgår, således at du hurtigt får et indgående kendskab til virksomheden. Foruden en lønpakke med pension tilbyder vi bonusordning, sundhedsforsikring, fri afbenyttelse af firmaets eget fitnesscenter samt mulighed for deltagelse i kantineordning.

Yderligere information
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Facility Manager, Michael Wesselhoff på tlf. 2018 0253.

Skriftlig ansøgning vedlagt referencer og CV sendes senest den 12. august 2018 via "Ansøg" linket her på siden.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder