Jobbet "Miljø- og energikonsulent" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at arbejde for en grøn dagsorden og en effektiv energiudnyttelse i det almene boligselskab fsb?

Brænder du for energi og teknik – og vil du omsætte din viden til gavn for miljøet og de almene beboeres pengepung?
 
Så er du måske vores nye miljø- og energikonsulent.

 Miljø- og energiområdet har stort fokus i den almene sektor, og i fsb har vi skabt en stærk miljø- og energienhed bestående af tre fuldtidsansatte og to studentermedhjælpere. Den ene af vores dygtige miljø- og energikonsulenter har valgt at gå på pension. Vi søger derfor en ny medarbejder, der kan balancere opgaver mellem hardcore teknik og mere projektorienterede udviklingsopgaver på miljø og energiområdet.

fsb er Københavns største almene boligorganisation med ansvaret for driften og udviklingen af ca. 13.000 boliger i en række markante ejendomme i København. Vi er i disse år i gang med at udvide vores portefølje og bygge nyt, samtidig med at vi energirenoverer mange af vores ældre ejendomme. Den almene branche er underlagt et landsdækkende effektiviseringskrav, hvor effektiv energiudnyttelse spiller en stor rolle. Den dagsorden taler direkte ind i fsb’s nye grønne strategi.
 
Vi har mange projekter i gang og på tegnebrættet, og vi leder efter en kollega til miljø og energienheden, som både kan gå i varmecentralen og vejlede om effektiv drift af anlæg, samtidig med at hun/han kan styre opgaver og projekter indenfor miljø og energiområdet. Du vil få en stor berøringsflade i organisationen, hvor det forventes at du kan tale med eksterne rådgivere, problemløse og sparre med dine kollegaer i byggeafdelingen og undervise medarbejderne på vores ejendomskontorer i god energiledelse.

Vi har ikke noget imod at du er nyuddannet, men du skal enten via erhvervserfaring eller via dit uddannelsesforløb have oparbejdet stort kendskab til automatik for vvs-installationer, energistyring, principper for godt indeklima, visioner og kendskab til grønne løsninger på energiområdet og kendskab til drifts- og vedligeholdelsesmaterialer.

Derudover håber vi, at du kan vinge af på en god håndfuld af de nedenstående kompetencer:

  • analytisk og god til tal
  • superbruger i excel
  • er god til at prioritere og har en stor arbejdskapacitet
  • er pædagogisk og har gode samarbejdsevner
  • kan opbygge og vedligeholde relationer
  • kan formulere dig klart og tydeligt i tale og på skrift
  • er robust og har humoristisk sans

Vi tænker at du er uddannet ingeniør, energitekniker eller har en lignende uddannelse. Stillingen er organisatorisk placeret i driftsafdelingen på Rådhuspladsen i København. Afdelingen omfatter 8 mellemledere og 10 specialister indenfor miljø, landskab, indkøb og byggeteknik, samt 4 dygtige studentermedhjælpere.

Vi tilbyder

  • et spændende og udfordrende job i en organisation, der arbejder målrettet med miljø og energi i driften og i byggeriet
  • en levende og dynamisk arbejdsplads, hvor nye ideer og nye arbejdsgange skal prøves
  • en arbejdsplads, hvor du får opbakning fra din leder og dine kollegaer
  • en løn, der tilgodeser de stillede krav, samt mulighed for individuelt tilvalg af behandlingsforsikring m.v.
  • en række personalegoder i form af Healthcare-ordning med fast tilknyttede behandlere, fritids- og sportsklub, vinklub, kunstforening og mulighed for hjemmearbejde i et vist omfang.

Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at spørge mere ind til stillingen hos afdelingschef Anja Meleschko på tlf. 23 47 36 66 eller miljø- og energikonsulent Anders Wiig Nielsen på tlf. 61 55 60 85.
 
Ansøgningsfrist
Motiveret ansøgning samt CV sendes via nedenstående link (søg jobbet), så den er os i hænde senest fredag den 27. august 2021.

Vi forventer at holde første runde samtaler den 7. og 8. september. Anden samtale vil blive afholdt mandag den 13. september.
 
Tiltrædelse 1. oktober eller 1. november 2021.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.