Vi har travlt med at udvikle nye produkter og søger derfor en dygtig kollega, der kan bidrage til vores fortsatte succes. Du vil arbejde med alle faser af udviklingsprocessen fra idéfasen til løbende produktion. Teknisk bliver du involveret bredt, idet vi arbejder med mange forskellige teknologier og fremstillingsprocesser, blandt andet inden for motorer, gear, plast, metaller og kapsling.
Vi er 16 kolleger i mekanisk udvikling, og vi arbejder tæt sammen med vores kolleger i elektronik og software udvikling. Du vil hovedsageligt komme til at arbejde i projektteams og vil indgå i en stærk udviklingsafdeling med ca. 55 engagerede og kompetente ingeniører, teknikere og projektledere.

Du bliver en del af vores segmenter DESKLINE® og HOMELINE®, der leverer aktuatorsystemer til blandt andet arbejds- og kontorborde samt komfortmøbler.

Primære arbejdsopgaver:

  • Idé- og konceptudvikling
  • Anvendelse af faglig teori for at sikre stærkt grundlag for konstruktioner
  • Mekaniske beregnings- og konstruktionsopgaver
  • Konstruktion i henhold til gældende kunde- og myndighedskrav
  • Samarbejde med leverandører og værktøjsmagere
  • Sikring af høj kvalitet og montagevenlighed i de udviklede produkter
  • Praktisk gennemførelse af test og analyse af de nye produkter
  • Samarbejde med produktionsteknikere, bl.a. ved produktionsforberedelse
  • Generel dokumentation af eget arbejde igennem hele projektforløbet

Du:

  • er uddannet maskiningeniør, mekatronikingeniør eller tilsvarende
  • har erfaring inden for finmekanisk konstruktion og masseproduktion
  • har gerne 3-5 års erfaring med lignende udviklingsopgaver
  • har gerne kendskab til emnekonstruktion i sprøjtestøbt plastmaterialer
  • har en positiv og kreativ tilgang til problemstillinger
  • arbejder målrettet og struktureret
  • har et godt overblik og kan håndtere mange bolde i luften
  • taler og skriver dansk og engelsk
  • virker motiverende og inspirerende på dine omgivelser og har et godt humør
  • har evnen til at få ting til at fungere i praksis

Vi tilbyder:

  • et ambitiøst og innovativt miljø med fokus på både produkt- og produktionsudvikling, men også personlig udvikling og frihed under ansvar, hvor du arbejder med kreativitet og fascinationen for mekanikken
  • mulighed for at forene teorier og analyser med praktiske eftervisninger
  • arbejde i et globalt miljø med kontakter til globale samarbejdspartnere og leverandører

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Manager, R&D Mechanics, DESKLINE & HOMELINE, Morten Frost Lorenzen, tlf.: 73151480

Ansøgninger vurderes løbende og stillingen lukkes, når den rette kandidat er fundet. (Eventuelle ansøgningsfrister er systemgenererede og er ikke fastsat af LINAK).

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.