Jobbet "Mekanikudvikler til produktudvikling" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Mekanikudvikler til produktudvikling (mekanisk konstruktion)

Brænder du for mekanikudvikling, og har du lyst til at være en del af en global virksomhed, hvor der ikke er langt fra beslutning til handling? Så er du måske vores nye kollega!

Vi har travlt med at udvikle nye produkter og søger derfor en dygtig kollega, der kan bidrage til vores fortsatte succes. Du vil arbejde med alle faser af udviklingsprocessen fra idéfasen til løbende produktion. Teknisk bliver du involveret bredt, idet vi arbejder med mange forskellige teknologier og fremstillingsprocesser, blandt andet inden for motorer, gear, plast, metaller og kapsling.
Vi er 16 kolleger i mekanisk udvikling, og vi arbejder tæt sammen med vores kolleger i elektronik og software udvikling. Du vil hovedsageligt komme til at arbejde i projektteams og vil indgå i en stærk udviklingsafdeling med ca. 45 engagerede og kompetente ingeniører, teknikere og projektledere.

Du bliver en del af vores segmenter DESKLINE® og HOMELINE®, der leverer aktuatorsystemer til blandt andet arbejds- og kontorborde samt komfortmøbler.

Primære arbejdsopgaver:

  • Ansvar for udvalgte dele af udviklingsprocessen fra idé til løbende produktion
  • Mekaniske simulerings-, beregnings- og konstruktionsopgaver
  • Anvendelse af faglig teori for at sikre stærkt grundlag for komplekse konstruktioner
  • Samarbejde og sparring med kolleger og underleverandører
  • Deltagelse i produktionsopstart
  • Ansvar for praktisk gennemførelse af test og analyse relateret til egne opgaver
  • Dokumentation af eget arbejde igennem hele udviklingsforløbet

Du:

  • er uddannet maskiningeniør eller erfaren maskintekniker
  • har erfaring inden for finmekanisk konstruktion og masseproduktion
  • har indgående kendskab til materialer og fremstillingsprocesser
  • har evnen og lysten til at skabe kvalitetsprodukter, de mest optimale løsninger og til at få tingene til at fungere i praksis
  • har en positiv og kreativ tilgang til problemstillinger
  • er rutineret bruger af 3D CAD – gerne Creo
  • arbejder målrettet og struktureret og afslutter opgaver på højt niveau

Vi tilbyder:

  • et ambitiøst og innovativt miljø med fokus på både produkt- og produktionsudvikling, men også personlig udvikling og frihed under ansvar, hvor du arbejder med kreativitet og fascinationen for mekanikken
  • mulighed for at forene teorier og analyser med praktiske eftervisninger
  • arbejde i et globalt miljø med kontakter til globale samarbejdspartnere og leverandører

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Manager, R&D Mechanics, DESKLINE & HOMELINE, Morten Frost Lorenzen, tlf.: 7315 1480

Ansøgninger vurderes løbende og stillingen lukkes, når den rette kandidat er fundet. (Eventuelle ansøgningsfrister er systemgenererede og er ikke fastsat af LINAK).

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder