Gå til hovedindhold
search
Jobbet "Medarbejder til Vejmyndighedsopgaver" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Skanderborg Kommune søger en medarbejder til vejmyndighedsopgaver i Vej & Trafik

Vej & Trafik
Vej & Trafik varetager Skanderborg Kommunes vejopgaver. Afdelingen består af 14 ildsjæle som har base på en moderne arbejdsplads i det nybyggede rådhus på Skanderborg Fælled.

Opgaverne omfatter bl.a. vejplanlægning, projektering og anlæg af veje, stier og byggemodninger, drift og vedligehold samt vejmyndighedsopgaver og kollektiv trafik. Skanderborg Kommunes trafikpolitik vægter fremkommelighed, cyklister og bløde trafikanter, mobilitet, trafiksikkerhed og borgerinddragelse.

Den nye medarbejder bliver medlem af et team, der beskæftiger 5 fuldtidsstillinger og 2 deltidsstillinger og overordnet har til opgave at varetage myndighedsopgaver samt drifte veje, parker, skove og kollektive trafiktilbud.

Om stillingen
Skanderborg Kommune søger en medarbejder, der primært skal beskæftige sig med vejmyndighedsopgaver i tæt samarbejde med afdelingens øvrige medarbejdere. Stillingen omfatter bl.a. behandling af matrikulære-, tilladelses- og adgangssager, sager om vejbyggelinjer, sager om tilsyn, vejsyn, deklarationer og servitutter samt påbudssager og sikring af vores vejregister.

Herudover skal du forvente dialog med kommunens borgere, skriftligt som mundtligt samt gennem borgermøder og arbejdsgrupper. Vores samarbejdsform er teamorganiseret og vore tætte relationer til vore samarbejdspartnere gør, at du skal påtage dig en projektlederrolle for nogle af de opgaver, hvor flere interessenter bidrager til løsningen. Desuden skal du medvirke til den politisk betjening, dvs. udarbejde indstillinger og notater m.m.

Hvem søger vi
Du skal være indstillet på at arbejde i en politisk ledet organisation. Det vil sige, at vi finder løsninger, der er forankret både i faglighed, hos politikere og borgere samt under hensyn til økonomi og jura og du skal således være i stand til at omsætte politiske visioner i resultater. Set i lyset af ”Skanderborg 3.0”, er det vigtigt, at du har lyst til at involvere borgerne i relevante opgaver og sætte din rolle i spil f.eks. som projekt-facilitator, projektleder eller sagkyndig.

Vi forestiller os, at du har en akademisk baggrund som landinspektør, ingeniør/ civilingeniør, kort- og landmåletekniker eller anden teknisk baggrund med faglig viden inden for vejområdet. Du har et godt kendskab til vejlovgivningen eller er villig til at gøre en indsats for at opnå denne viden, f.eks. suppleret med efteruddannelse Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en lignende stilling, fra det private erhvervsliv eller fra anden offentlig organisation.

  • Du er god til at skabe relationer og har en positiv, udadvendt og imødekommende natur til dit samarbejde intern i afdelingen, med eksterne interessenter og med kommunens borgere. Du har en nysgerrig og struktureret tilgang til arbejdet i afdelingen og skal evne at prioritere opgaverne i samarbejde med ledelse og team.
  • Du skal evne godt købmandskab og balancere mellem faglighed og ekspedition af sager. De vil bl.a. sige at du er løsningsorienteret og i stand til at afslutte sager.
  • Du er interesseret i afprøve og anvende nye metoder og teknologiske løsninger og en fordel, hvis du er fortrolig med at arbejde i Vejman.dk.
  • Du har erfaring med GIS, elektronisk journalisering og digitale arbejdsgange.
  • Det er et krav, at du har gyldigt kørekort.

Hvad tilbyder vi
Ansættelsesstedet er Skanderborg Kommune og arbejdsstedet er Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen er 37 timer pr. uge.

Vil du vide mere, kan du kontakte leder af Vej & Trafik, Jens Peter Sørensen, tlf. 2328 2466 eller e-mail jpls@skanderborg.dk

Ansøgning
Ansøgningen sendes online.
Ansøgningsfrist: 5. juni 2018

1. ansættelsessamtale forventes afholdt den 12. juni 2018.
2. ansættelsessamtale forventes gennemført den 20. juni 2018.

Stillingen ønskes besat med start 1. august 2018.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder