Køge kommune har gang i en meget spændende byudvikling. Det gælder både indenfor bolig- og erhvervsudvikling samt den infrastruktur der følger med. Vi har også mange byområder og landsbyer, hvor vi fortsat skal sikre tryghed og fremkommelighed i trafikken.

Derfor opnormerer vi med i alt 3 nye stillinger i Teknik- og Miljøforvaltningen, sektion for Veje og Byrum, for at imødekomme denne spændende udvikling.

Vi mangler derfor dig som ny kollega i Veje og Byrum. Vi tænker du er ingeniør, landinspektør eller måske jurist. Du skal medvirke til at sikre et højt fagligt niveau i vores plan og udviklingsopgaver med afsæt i vejmyndighedsområdet. Du vil blive en del af et team på 6-8 medarbejdere, der arbejder med vejmyndighed, trafiksikkerhed og trafikplanlægning.

Nogle af vores faglige udfordringer til dig:

  • Medvirke på kommentering af lokalplaner og udstykningsplaner.
  • Medvirke i kommunale byggemodninger på vejmyndighedsområdet.
  • Projektorienteret myndighedsvurdering i plan og udviklingsprocesser.
  • Myndighedsbehandling på vejområdet i henhold til gældende lovgivning.
  • Håndtering af intern og ekstern kommunikation og samspillet mellem myndighed, borgere, politikere.
  • Sparring og samarbejde omkring trafikplanlægning og trafiksikkerhed.
  • Alt det andet, der ikke lige er nogen, som har tænkt på.

Som faglig og personlig profil tænker vi, at du:

  • Har lyst til at arbejde med vejmyndighedsområdet og være med til at varetage et stort ansvar for god myndighedsbehandling i Køge kommune.
  • Er ingeniør, landinspektør eller har anden relevant baggrund og med erfaring fra området og kendskab til vejlovgivning.
  • Gerne bringer erfaring og viden med dig fra enten kommunalt eller andet offentligt virke.
  • Ser muligheder og ikke begrænsninger i opgaveløsningen.
  • Kan træde direkte ind i en dagligdag med håndtering af varierende opgaver indenfor vejmyndighedsområdet.
  • Er positivt stemt og kan bidrage til at fastholde og udvikle afdelingens høje faglige niveau – selv når der er travlt – og har lyst til at fortsætte din egen læring til gavn for opgaveløsningen

Samt har kørekort til bil, kategori B.

Lidt om os
Vi er en del af Teknik- og Miljøforvaltningen og er er pt. 16 medarbejdere i sektionen, som har ansvaret for myndighedsbehandling og anlæg. Vi er godt blandet hold af mænd og kvinder, unge og mere erfarne ingeniører, landskabsarkitekter og tekniske designere. Vi har høj energi, godt humør og hjælper hinanden.
I afdelingen arbejder vi også med trafiksikkerhed, trafikplanlægning, kollektiv trafik, parkering og hele driften af vej og parkområdet. Vi fungerer også som bygherrer på anlægsopgaver indenfor vej-, by- og parkområderne.

Vi håndterer opgaver helt fra planlægning til anlæg og drift og vi indgår derfor i stærke tværgående relationer til hele Teknik- og Miljøforvaltningen og har politisk medvind på vores område.

Du kan læse mere om Køge Kommune og vores organisation på http://www.koege.dk/.

Vi tilbyder
Er det dig vi vælger, kan du se frem til en spændende stilling, hvor vi forventer at du spiller med fra dag 1, men som du også selv kan være med til at forme og udvikle. Vi lægger ikke skjul på vi har travlt, men vi er afslappede i vores omgangsform og tilbyder stor frihed under ansvar i opgaveudførelsen. Vi tilbyder også flekstid, efteruddannelse, hjemmearbejdsdage, stor aktiv personaleforening med gode indkøbsaftaler og aktiviteter, frugt- og massageordning samt personaleparkering m.m.

Løn
Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen og løn forhandles med afsæt i lønaftalen for den forhandlingsberettigede organisation, med mulighed for individuelle kvalifikationstillæg. Vi forestiller os et lønniveau som matcher dine kompetencer.

Arbejdsstedet er på Køge Rådhus, som ligger i Køge Bys hyggelige centrum tæt ved Køge S-togsstation. Vi har også lokaler og kolleger som har til huse på Ørnevej i Køge, tæt ved Ølby S-togsstation.

Din ansøgning
Du skal uploade din ansøgning, CV, eksamensbevis og samt andre relevante dokumenter via linket til vores rekrutteringssystem.

Samtaler finder sted løbende, da der i stillingen er mulighed for hurtig ansættelse, men ellers er 1. samtale planlagt til den 1. september 2021 og evt. 2. samtale den 8. september 2021.

Forventet ansættelsesstart senest 1. november 2021.

Spørgsmål
Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst Per Birch Nielsen, Sektionsleder, på per.birch.nielsen@koege.dk eller 56672451/ 24943037

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.