Så er du måske vores nye kollega i et dygtigt team i en spændende virksomhed og branche i rivende udvikling. Vi har sammen med vores to interessentkommuner udarbejdet en ny affaldsplan, der sætter rammerne for de kommende år, hvor affaldssystemerne skal udvikles og omlægges med stort fokus på miljø, kvalitet og økonomi. Herunder skal der indføres en ny renovationsordning i henhold til ny national lovgivning.

Opgaver
Dine opgaver vil spænde bredt i vores team og vil bl.a. omfatte:

  • Udbud af forskellige ydelser knyttet til indsamling og behandling af affald
  • Kontraktstyring og dialog med samarbejdspartnere.
  • Analyser af og optimering af indsamlingsordninger samt behandling af affald
  • Planlægning og udarbejdelse af beslutningsgrundlag

Kvalifikationer
Udbud og kontraktstyring er en central del af opgaverne. Det er derfor en stor fordel, at du har erfaring med at gennemføre offentlige udbud. Under alle omstændigheder skal du have interesse i og forudsætningerne for at lære at udarbejde udbudsmaterialer og gennemføre udbudsprocesser.

Vi lægger vægt på, at beslutninger kan træffes på et grundlag af fakta og belysning af konsekvenser for både miljø, kvalitet og økonomi. Du skal derfor kunne gennemføre helhedsanalyser og formidle resultaterne i tydelig og overskuelig form, der kan danne grundlag for beslutninger om f.eks. nye løsninger. Du er hjemmevant i at benytte IT-redskaber som f.eks. Office og evt. databaser og udbudsplatforme til opgaveløsningen.

Du vil få mange berøringsflader med interne og eksterne samarbejdspartnere. Det er derfor vigtigt, at du er udadvendt og i stand til at samarbejde og kommunikere klart i skrift og tale på alle niveauer. Du kan arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst og også indgå i et team, hvor vi hjælper hinanden på kryds og tværs.

Din uddannelsesmæssige baggrund kan være ingeniør, cand.merc., cand.scient. eller lignende. Erfaring fra affaldsområdet er en fordel, men det vigtigste er, at du er fagligt dygtig, skarp og entusiastisk.
Du skal have almindeligt kørekort og bil.

Vi tilbyder
Udover et meningsfuldt job med stort ansvar og gode kolleger, tilbyder vi ordnede forhold med en arbejdstid på 37 timer pr. uge med flekstid. Ansættelse sker på overenskomstvilkår og med løn efter kvalifikationer. Arbejdsstedet er på vores hovedkontor, Nymandsvej 11, 8444 Balle.

Ansøgning og tiltrædelse 
Lyder det som noget for dig? Så vil vi meget gerne have din ansøgning senest mandag den 7. december kl. 12.00. Send ansøgningen på mail til: planlaegger@renodjurs.dk

Tiltrædelse snarest muligt efter nærmere aftale.

Yderligere oplysninger om stillingen fås hos miljøchef Hardy Mikkelsen på 87 59 77 77.

Reno Djurs I/S er et affaldsselskab, som ejes af Norddjurs og Syddjurs Kommuner. Reno Djurs står for affaldsordninger for private husstande, sommerhuse og virksomheder på Djursland. I den forbindelse henter vi affald hos 38.700 husstande og 15.300 sommerhuse samt driver 9 genbrugsstationer på Djursland og Anholt med en halv million besøg hvert år. Vi er ambitiøse og er certificeret på miljø, arbejdsmiljø og kvalitet. Se mere om Reno Djurs på www.renodjurs.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.