Gå til hovedindhold
Jobbet "Medarbejder til råstofplanlægning" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Medarbejder til råstofplanlægning i Region Midtjylland

Vi søger en engageret medarbejder til råstofteamet i Region Midtjylland til en fast stilling (37 timer/uge).

Som vores nye medarbejder vil du indgå i Region Midtjyllands Kontor for Klima, Ressourcer og Grøn omstilling med ca. 25 medarbejdere. Afdelingen er organiseret i teams og arbejder ud over råstoffer med bæredygtighed, grøn omstilling, cirkulær økonomi, klimatilpasning og vand. 

Du kommer til at indgå i Råstofteamet som arbejder med råstofkortlægning, planlægning af Region Midtjyllands råstofgraveområder, tilladelser til råstofgravning, deponering af jord i råstofgrave, samt fysiske tilsyn i råstofgravene. I de første par år er stillingen målrettet planarbejdet med Råstofplan 2020.

Hovedopgaver er følgende: 

  • Råstofplanlægning, herunder udarbejdelse af kommende plan for Region Midtjyllands råstofgraveområder
  • Kommunikations- og myndighedsopgaver der er knyttet til opgaveløsningen og sikring af god dialog med de berørte parter 
  • Råstofkortlægning til lokalisering af fremtidens råstofgraveområder
  • Råstofindvindingstilladelser og tilsyn med allerede udlagte graveområder
  • Miljøvurdering af både planer og projekter
  • Dispensationer og tilsyn vedr. deponering af jord i råstofgrave

Du kan læse mere om gruppens opgaver på www.raastoffer.rm.dk

Kompetencer
Der vil blive lagt vægt på, at du:

  • har viden og gerne erfaring med miljøplanlægning, planprocesser og høringer
  • har en relevant uddannelse - cand.scient., ingeniør, landinspektør, cand.arch. eller lignende
  • har lyst til at arbejde med råstofområdet
  • har stærke skiftlige og mundtlige kompetencer
  • er god til at indgå i et tværfagligt samarbejde og har lyst til at arbejde i grupper
  • er loyal overfor fælles rammer og evner at træffe selvstændige beslutninger med afsæt heri
  • evner direkte, ærlig og udadvendt kommunikation med såvel borgere, virksomheder og andre myndigheder som kolleger
  • er åben over for idéer og kritik og er god til at se tingene fra andres perspektiv
  • trives med at arbejde med såvel de teknisk-faglige opgaver som de mere rutineprægede administrative opgaver
  • er engageret - både i det faglige og i god kundebetjening herunder varetage interesser fra forskellige synsvinkler og konflikthåndtering 

Region Midtjylland
Vi kan tilbyde et inspirerende fagligt miljø med hele Region Midtjylland som din arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på at være velfunderede og engagerede.

Region Midtjylland har som målsætning at være effektiv og have fokus på at skabe gode løsninger for borgere og virksomheder i samarbejde med kommuner og andre myndigheder. Du kan læse mere om Region Midtjylland på www.rm.dk ;

Vi har flekstid og attraktive efteruddannelsesmuligheder. Løn efter gældende overenskomst.

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag den 23. november 2018
 
Kontaktpersoner: 
Kontorchef Rolf Johnsen
Telefon: +45 2962 0830

Gruppekoordinator Lars G. Ernst
Telefon: +45 7841 1940

Er du interesseret?
Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via linket nederst i stillingsannoncen senest fredag den 16. november 2018.
 
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder