Jobbet "Medarbejder til opgaver om vand og jord" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi har brug for en ekstra hånd til myndighedsopgaver, herunder bl.a. ved anmeldelser af jordflytning og etablering af jordvarmeanlæg. Er det noget for dig?  Og har du derudover også lyst til at være med til, at sikre at badegæsterne i Fredericia - både indendørs i svømmehallerne og udendørs ved strandene - har rent, lækkert badevand, så er det måske lige dig, vi står og mangler. 

Vi har brug for en ny kollega, der evner at spænde vidt og som har lyst til at varetage miljøhensyn efter lovens rammer og formidle budskabet til ansøgere, driftsherrer og andre parter. Erfaring med én eller flere af de nævnte opgaver er en fordel, men det er ikke et krav, da der er mange erfarne kollegaer i afdelingen, så der er rig mulighed for sidemandsoplæring.
 
Natur- og Miljøafdelingen
Vi er 24 engagerede medarbejdere, der har ansvaret for at løse Fredericia Kommunes opgaver indenfor industri- og landbrugsregulering, jordforurening, drikkevand, natur, vandløb, friluftsliv, spildevand, klimaforebyggelse, klimatilpasning og varmeplanlægning mm.

Vi arbejder ud fra et værdisæt, hvor service og fælles ansvar vægtes højt. Du bliver en del af et travlt, stærkt fagligt miljø med en uformel omgangstone. Vi hjælper hinanden med løsningen af opgaverne og samarbejder åbent og tillidsfuldt på kryds og tværs internt i kommunen ligesom vi også arbejder tæt sammen med borgere, lodsejere og erhvervslivet.

Vi har et godt arbejdsmiljø med stor frihedsgrad, medindflydelse og fleksible arbejdsforhold.

Dine primære arbejdaopagver

  • Jordforurening. Det kan f.eks. være opgaver i forbindelse med jordflytning og områdeklassificering
  • Grundvand og drikkevand. Det kan f.eks. være tilsyn og kontrol med ejendomme der har egen vandforsyning og indsatser i forhold til grundvandsbeskyttelse
  • Jordvarmeanlæg. Du bliver primær ansvarlig for myndighedsbehandling af jordvarmeanlæg efter miljøbeskyttelsesloven og jordvarmebekendtgørelsen
  • Badevandskvalitet. Du bliver primær ansvarlig for tilsyn og godkendelse af svømmebads-anlæg efter miljøbeskyttelsesloven og svømmebadsbekendtgørelsen. Desuden bliver du ansvarlig for planlægning og håndtering af analyser for badevandskvalitet for kommunens strande efter badevandsbekendtgørelsen.

Opgaverne løses i samarbejde med erfarne kolleger.

Dine kvalifikationer

  • Du har en naturvidenskabelig baggrund
  • Gerne erfaring med kommunal sagsbehandling
  • Du er imødekommende, serviceminded og tålmodig
  • Du kan formidle budskaber klart, både mundtligt og skriftligt
  • Du kan arbejde selvstændigt og lide at arbejde efter princippet ''frihed under ansvar''
  • Du har godt humør og er en god holdspiller
  • Du har kørekort (B).

Vil du vide mere
Kontakt afdelingsleder Inger Pabst, 7210 7620 eller Janne Horsbøl, 2532 2562.

Løn – og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst og dine kvalifikationer.

Stillingen er fast og på 37 timer pr. uge. Dit arbejdssted bliver Gothersgade 20 i Fredericia.

Tiltrædelse pr. 1. februar 2022.

Send ansøgning online
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk.

Ansættelsessamtaler
Afholdes den 20. december 2021.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.