Jobbet "Medarbejder til anlægs- og driftsopgaver i Kystdirektoratet" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Om jobbet
Dine vigtigste opgaver vil være planlægning, styring, drift og vedligeholdelse af statslige havneanlæg samt sluserne i Hvide Sande og Thorsminde. Opgaverne spænder lige fra eftersyn og udarbejdelse af vedligeholdelsesplaner med udbedringsløsninger og estimater, til udarbejdelse af udbudsmateriale med efterfølgende projektstyring, budgettering, økonomistyring og tilsyn.

Du vil også skulle deltage i arbejdet med implementeringen af større bæredygtighed i opgaveløsningerne på tværs af teamets opgaver.

Der vil i jobbet være mange kontaktflader både internt i Kystdirektoratet og til eksterne samarbejdspartnere, som for eksempel entreprenører, havne og kommuner. Som person er du derfor udadvendt, omgængelig og har naturligt overblik.

Alt efter dine kompetencer, viden og udviklingsønsker, og i samarbejde med det øvrige team, vil andre opgaver også komme i spil. For den rette profil og over tid er der gode muligheder for spændende faglig udvikling.

Din profil
Vi forventer, at du har en lang videregående uddannelse som ingeniør eller tilsvarende og har erfaring med styring af drifts- og anlægsarbejde - gerne med viden om vandbygningskonstruktioner, brokonstruktioner, vejbygning eller lignende. Vi forventer endvidere, at du har et grundlæggende kendskab til udbudsregler, aftalegrundlag, projektstyring, økonomi, opfølgning og tilsyn. Det er også en fordel, hvis du har arbejdet med bæredygtighed i drifts- og anlægsopgaver.  

Du er:

  • I særklasse når det kommer til samarbejde - både med kollegerne og med de mange eksterne samarbejdspartnere.
  • Engageret i dit fag med en kontinuerligt lyst til at blive dygtigere.
  • Fleksibel og positiv i forhold til udvikling i opgaver og nye fagområder.
  • God til at kommunikere tydeligt, troværdigt og skabe tillid.
  • Indstillet på at tænke på tværs af organisationen i din opgaveløsning.
  • Erfaren inden for styring og ledelse af processer.
  • Vant til at arbejde struktureret og opnå resultater inden for den aftalte økonomi, tidsfrister og kvalitet.

Vi opfordrer dig til at læse meget mere om stillingen i denne job- og personprofil.

Vi tilbyder
En grundig introduktion og eventuelt oplæring til ansvarsområderne og opgaverne i Team Anlæg, samt til organisationen og omkring Kystdirektoratet.

Vi lægger vægt på kompetenceudvikling, og der vil være mulighed for efteruddannelse afhængigt af behov. Der drøftes og aftales årligt udviklingsmål for den faglige og personlige udvikling.

Vi lægger vægt på fleksible rammer for arbejdet samt balance mellem privatliv og arbejdsliv, og vi har flekstidsordning. 

Vi har en flad organisationsstruktur og en uformel omgangstone, hvor der er plads til sjov, som også omfatter, at vi tager os af hinanden.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række Akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten).

Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner, med arbejdssted i Kystdirektoratet i Lemvig.

Kørekort til personbil er en forudsætning for ansættelse.

Tiltrædelse pr. 1. januar 2022.  

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte områdechef Niels Kristian Kvistgaard på tlf. +45 9135 7438.

Du kan læse mere om Kystdirektoratet på kyst.dk og Naturstyrelsen på nst.dk.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest
søndag den 14. november 2021.

Samtaler forventes afholdt den 17. november 2021 og 19. november 2021.

Der indgår en skriftlig case-opgave i forbindelse med samtalen. Samtalerne afholdes på Kystdirektoratets adresse, Højbovej 1, 7620 Lemvig.