Gå til hovedindhold
search

Medarbejder med teknisk flair til luftområdet i Miljø- og Fødevareministeriets departement, kontoret for Eksport og Miljøteknologi

Vil du være med til at forme reguleringen på luftområdet og sikre den bedst mulige håndtering af luftforurening fra skibe? Og har du lyst til at indgå i et stærkt fagligt miljø, hvor vi lægger vægt på at skabe de bedste løsninger? Så er du måske vores nye kollega til Eksport og Miljøteknologi i Miljø- og Fødevareministeriets departement.  
 
I kontoret Eksport og Miljøteknologi har vi bl.a. ansvaret for regulering af luftforurening fra en række kilder, regulering af støj og internationale forhandlinger på luftområdet. Endvidere har kontoret ansvar for ministerens eksportfremstød, miljøteknologiske løsninger og bioøkonomi mv.  
 
Kontoret består af to teams og har to teamledere og én kontorchef. Den ledige stilling er i luft- og støjteamet, som består af ca. 10 medarbejdere. Luft- og støjteamets opgaver omfatter især national og international regulering af luftforurening fra bl.a. skibe, virksomheder, fyringsanlæg, landbrug og motorkøretøjer.  
 
Om jobbet  
Vi søger en kollega med teknisk forståelse og interesse for luftforurening fra skibe. Dit arbejdsområde vil fortrinsvist være i relation til emissioner fra skibsfart (NOx, SOx, partikler) og udmøntning af international regulering på luftområdet (fx EU-direktiver). Du vil have ansvaret for at følge og udvikle den internationale regulering på området, herunder deltagelse i møder og faglige arbejdsgrupper om luftforurening fra skibe i EU og FN’s søfartsorganisation, IMO.  
 
Kvalifikationer  
Vi forventer, at du har: 

  • En videregående uddannelse som fx kemi- eller miljøingeniør eller cand. techn. soc. - gerne med viden om fx luftforurening, luftrensningsteknologi, maritim teknologi el. lign.  
  • Gerne erfaring med EU og/eller internationalt arbejde og gode engelskkundskaber 
  • Lyst til at bringe din faglige viden i spil i en politisk styret organisation  
  • En skarp pen og evne til at gøre teknisk stof forståeligt for ikke-teknikere  
  • Gode samarbejdsevner og vilje til at indgå i et team med tæt samarbejde  
  • En løsningsorienteret, engageret indstilling og god dømmekraft  
  • Styr på deadlines og kan arbejde selvstændigt i en travl hverdag

Jobbet indebærer 2-3 ugers rejseaktivitet om året i forbindelse med opgaver i EU og FN’s søfartsorganisation IMO, hvor møderne typisk ligger i London.  
 
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker som fuldmægtig eller specialkonsulent i henhold til AC-overenskomsten. Der vil være mulighed for at forhandle individuelt tillæg efter kvalifikationer. Ansættelsesområdet er Miljø- og Fødevareministeriet med tilhørende institutioner, og tjenestestedet er departementet.  
 
Stillingen ønskes besat snarest muligt.  
 
Yderligere oplysninger  
Du kan kontakte kontorchef Mikkel Dam Schwartz på telefon +45 4172 1650.  
 
Du kan læse mere om Miljø- og Fødevareministeriet på vores hjemmeside www.mfvm.dk.  
 
Sådan søger du stillingen   
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest den 18. november 2018.  
 
Vi forventer at holde samtaler den 21. og 22. november 2018.   
 
Miljø- og Fødevareministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder