Gå til hovedindhold
Jobbet "Mechanical Engineer" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Kunne du tænke dig at være med på holdet, der udvikler mekanik til avancerede ultralydsskannere, som hjælper læger på hospitaler og klinikker verden over med at stille diagnoser og udføre behandlinger for en række alvorlige sygdomme? 
 
Vi har rigtig travlt med at udvikle vores fremtidige generationer af unikke ultralydsskannere og transducere, så vi søger en kompetent mekanikingeniør til vores udviklingsafdeling. Mekanik til vores ultralydsskannere kombinerer en række løsninger, hvor blandt andet mekanisk robusthed, intuitivt brugerinterface, moderne industrielt design, god ergonomi og produktions omkostninger skal gå op i en højere enhed. I et stærkt tværfagligt og professionelt miljø vil du være en central person i at skulle etablere disse løsninger. 

Om jobbet:
Som Mechanical Engineer kommer du til at bidrage gennem hele produktlivscyklussen. I samarbejde med ingeniørkolleger, projektledere og produktchefer kommer du til at omsætte vores merkantile krav, brugerønsker og systemkrav til produktionsklare tekniske løsninger. Det betyder, at du kommer til at lave super spændende og udfordrende mekanisk konstruktionsarbejde indenfor så forskellige områder som koncept design, bevægemekanik og mekanismekonstruktion, mekatronik, termisk design, konstruktion af støbte og bearbejdede emner i metal og plast, friktionssystemer, trolleys, up/down mekanismer og meget mere. 

Faglig profil:

  • Mekanisk udvikling er din passion og innovation er dit mål
  • Du har en uddannelse som ingeniør eller har anden relevant erfaring
  • Du har sandsynligvis arbejdet professionelt med mekanisk produktudvikling igennem en kortere eller længere periode - gerne indenfor medico- eller apparatindustrien, men er du den rigtige kandidat, kan du også være nyuddannet 
  • Du er både praktisk og teoretisk velfunderet og har en metodisk og struktureret tilgang til produktudvikling
  • Du forstår nødvendigheden af at skabe præcision i den nødvendige dokumentation, således at det ikke skygger for det innovative arbejde
  • Du forstår at underbygge og kvalificere koncepter og konstruktioner med modeller, styrke-beregninger og simulering
  • Du arbejder naturligt med parametre som udviklingsomkostninger, udviklingstid og kostpriser
  • Du anvender naturligvis 3D CAD 

Personlig profil:

  • Du er professionel, initiativrig, nysgerrig og innovativ  
  • Du er en udpræget team-player og arbejder naturligt på tværs af faggrænser
  • Du har gode kommunikationsegenskaber og er god til at gå i konstruktiv dialog med din chef, din projektleder og dine kolleger 
  • Du trives med at andre udfordrer dine ideer og du er i stand til at give dine kollegers ideer konstruktiv kritik 
  • Du inspireres af de svære opgaver, hvor ikke alle brikker er lagt på forhånd
  • Du inspireres af at se resultatet af dit arbejde blive til et produkt med succes på markedet
  • Behersker dansk og engelsk både i skrift og tale, på højt niveau

Mekanisk udvikling er en strategisk funktion i BK Medical. Vi har en veludbygget og veldokumenteret udviklingsmetodik. Som konstruktionsansvarlige udvikler vi mekanik både her i huset og hos eksterne partnere. BK Medical er del af Analogic Corporation og vi arbejder derfor tæt sammen med vores søsterselskaber i USA og Kina. 
 
Udviklingsafdelingen hos BK Medical består af 7 afdelinger. Der er således afdelinger for hardware, software, mekanik, projektledelse, ny teknologi og applikationer, samt systemtest og produktionstest. 76 ingeniører og teknikkere er på nuværende tidspunkt ansat i udviklingsafdelingen i Danmark, hvoraf 8 arbejder med mekanisk konstruktion.

Vores nøgleværdier: Vi har en passion for det vi gør, og stræber altid ét niveau højere.  Vi gør det vi siger, og siger det vi gør. Vi er åbne, direkte og tager os af hinanden. Vi kender vores kunders fundamentale behov og krav. Samtidig ser vi muligheder, og ikke begrænsninger. 
 
Vi har en uformel omgangstone på vores europæiske hovedkontor i Herlev, hvor en række sociale aktiviteter drives af kollegerne. Vi spiser i en kantine med fokus på sundhed og variation, har sundhedsforsikring og pensionsordninger til alle.
 
Gå ind på Mechanical Engineer 2017 og læs mere om os. Her kan du gå ind under sektionen ’Careers’ og downloade en mere detaljeret PDF om jobbet, afdelingen, kommende kolleger, virksomheden, produkterne og vores værdier. 

Du er selvfølgelig også meget velkommen til at kontakte Carsten Øllgaard, Manager of Mechanical Engineering på e-mail coellgaard@bkultrasound.com

Vi holder løbende samtaler så skynd dig at sende din ansøgning

Send din ansøgning på dansk eller engelsk via "Ansøg" linket Mærk ansøgningen; Mechanical engineer

BK Medical er specialiseret i udvikling og markedsføring af diagnostisk ultralyds løsninger. Virksomheden er anerkendt som verdens førende inden for udvikling af ultralyds løsninger designet til kirurgi, urologi og andre specialiserede applikationer. BK Medical, et helejet datterselskab af Analogic Corporation, er repræsenteret i mere end 70 lande med datterselskaber og salgsselskaber i USA, i Europa og i Asien. Et omfattende netværk af distributører forbinder BK Medical med resten af verden. Virksomheden har 200 ansatte, hvoraf 130 er baseret i Danmark.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder