Gå til hovedindhold
Jobbet "Materialespecialist indenfor plast/polymer/composit-materialer til R&D" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Trelleborg Sealing Solutions (TSS) Helsingør får biler til at yde mere, fly til at lande stabilt og gravkoen til at bryde igennem det umulige, for vi er 390 super dedikerede kolleger, der er specialiserede i udvikling og produktion af tætningssystemer til højteknologiske virksomheder inden for hydraulik-, bil-, fly-, skibs-, olie- og maskinindustrien.

Vores kunder priser os for vores høje kvalitetskrav – krav, som vi stiller til hinanden, til vores leverandører og ikke mindst til vores produkter. Vi råber ikke så højt om vores evner, men her på vores succesfulde fabrik er vi blandt de bedste i verden indenfor vores felt – og det vil vi blive ved med at være!

Du er specialisten med de gode kommunikationsevner
Sammen med resten af kollegaerne i R&D skal du vedligeholde og forbedre det højest mulige vidensniveau om PTFE og Polymeres tætnings-performance, så vi fortsat fortjener rollen som Globalt Lead Center i Trelleborg inden for området.

Vores Materialespecialist har søgt og fået nye udfordringer efter 11 år her – og da han har sat solide fodaftryk, er det altså store sko, du skal udfylde.

De primære opgaver vil fordele sig på følgende:

  • Videnscenter; Opbygge viden som materialespecialist inden for PTFE og tilknyttede polymere
  • Materialeudvikling; Deltage og evt. lede materialeudviklingsprojekter i samarbejde med resten af R&D og andre udviklingscentre inden for TSS.
  • Support; Støtte vores marketing selskaber (salgsselskaber) ifm. materiale- og polymerrelaterede spørgsmål som Lead Center inden for PTFE.

Teknisk forståelse, excel på højt niveau og glad på livet
Du går til opgaver og mennesker med et åbent sind. Du har en sund og realistisk indstilling til det at være på en arbejdsplads, og du er villig til at yde en ekstra indsats, når det er påkrævet.

Du trives ved dit skrivebord, men ser turene i produktionen som et kærkommet afbræk, hvor du kan tale med kollegaerne, der får tingene til at ske. 

Det er et ufravigeligt krav, at du er flydende i engelsk i både skrift og tale og har arbejdet på engelsk indenfor de seneste par år, men du skal også være flydende i dansk for at kunne begå dig her på fabrikken og i vores værktøjer.

Vi forestiller os, at du har en Master el. lign indenfor kemi og plast/polymer/composit materialer, da det er kompleks viden at tillære. Hvis du har kendskab til friktion og slid (tribologi), vil det være et klart plus – og vi forventer, at du har et udtrykt ønske om at blive ekspert indenfor PTFE og tætningsmaterialer

Forståelsen og respekten for medarbejdere og kolleger på alle niveauer i virksomheden er en selvfølge og noget, vi værner om – det er en af vores styrker. Som person er du derfor åben af natur samt en god holdspiller.

Vi tror på, at arbejdsglæde ikke kommer af sig selv – til gengæld tror vi også på, at den både smitter og skaber engagement omkring sig. Så vi forventer (både af os selv og af dig), at vi sammen skaber et miljø, hvor arbejdsglæden er i højsædet side om side med kvalitet, ansvarlighed og engagement.

Vi er i en opbrydnings- og oprydningstid. Vækst, nye kommende systemer og nye måder at (sam)arbejde på præger vores hverdag. Du skal derfor have lyst til at være en medvirkende faktor til videreudvikling og optimering af arbejdsgange og systemer. Vi vil gøre tingene bedre i dag end i går – og vi vil være endnu bedre i morgen.

Yder du et konstruktivt modspil, og hjælper du selv med svarene?
Hos os får du mulighed for at være med til fortsat at skabe verdensklasse-produktion i Danmark - og for at have en finger med i spillet mange steder. Du udfordrer vanetænkningen og kan med din produktive tilgang og nysgerrighed bringe os et niveau op. Du elsker at gøre tingene rigtigt for vores kunder.

Hvis det tænder en gnist i dig, så vil vi glæde os til at modtage din ansøgning og CV senest den 8. maj 2018 via linket her på siden. Vi holder samtaler løbende, så du behøver ikke vente til i sidste øjeblik, for vi vil gerne have, at du starter senest efter sommerferien.

Har du relevante spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte R&D-chef Søren Roepstorff på telefon 4927 0333. Du kan IKKE sende din ansøgning til Søren, men skal benytte linket, ellers bliver den desværre ikke registreret.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

location_on
Arbejdssted
Helsingør
keyboard_arrow_up
Udgivet
16. april 2018
keyboard_arrow_down
Slutdato
08. maj 2018
phone
Kontakt
Søren Roepstorff
Tlf.: 4927 0333
work
Type
Fastansættelse