Jobbet "Master projekt; Udvikling af analyse metode samt forstå vedhæftning mellem overflader hos Procudan A/S" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Virksomhedsbeskrivelse
Procudan er en mellemstor virksomhed der skaber værdi sammen med kunder for at udvikle de bedste løsninger til fødevarebranchen i primært Skandinavien. Den opslåede praktikplads er tilknyttet ostevoksafdeling i Procudan, hvor den daglige gang vil være i laboratoriet hvor den producerede ostevoks både kvalitetsbestemmes men også videreudvikles. Der vil være et samarbejde med både det laboratorie tekniske personale men også til selve produktionen af ostevoks som også er at finde på lokationen i Kolding. Ostevoks er et nicheprodukt og derfor findes der ikke mange virksomheder der producerer ostevoks og i Danmark er der kun Procudan. Der er en uformel jargon i virksomheden og det er vigtigt at alle behandles ligeværdigt og respektfuldt, hvilket også betyder at alle yder det bedste vi kan.

Produktbeskrivelse
Voks bruges i mange applikationer men en meget vigtig anvendelse er som emballage til ost under modningstiden. Voks har optimale barriereegenskaber når det gælder betingelser inde i en ost, hvor der sker mange biologiske processer gennem modningstidens faser. Voksen tillader passage af vanddamp samt ilt og CO2 men forhindrer uønsket bakterievækst såsom skimmel. En forudsætning for at voksen beskytter osten gennem hele modningstiden er at voksen er godt vedhæftet til osten når den modner. Mangel på god vedhæftning mellem voks og ost vil medføre at voksen flækker eller sprækker. Især når gasser der opstår i modningsprocessen frigives fra osten eller når osten håndteres på lageret under modningstiden. Andre forudsætninger, for at osten bibeholder sin fysiske form under modningen samt at voksen ikke ødelægges under den håndtering der er under ostevoks produktionen samt ved pakkerobotter, er at voksen har en vis styrke og fleksibilitet. Voksens styrke er med til at holde ostens form således at den ikke falder sammen, men fremstår med skarpe kanter, samt at voksen kan modstå trykket fra robothåndteringen. Voksens fleksibilitet sikrer at voksen beskytter osten gennem hele modningstiden er at voksen er fleksibel og kan bevæge sig med osten når den modner. Mangel på fleksibilitet i voksen kan som vedhæftning medføre at voksen flækker eller sprækker.

Projektbeskrivelse
Til at beskrive vedhæftningen i dag, anvendes en subjektiv metode hvor der visuelt vurderes om der er indkapslet luftlommer mellem voks og osten og dermed har skabt en ødelagt vedhæftning. En objektiv prototype analysemetode er udviklet hvor der anvendes en mekanisk træktester for at give data på vedhæftningen. Denne metode skal udvikles, måske med afsæt i prototypen og dertilhørende prøvematrix samt valideres. Resultaterne af testene skal sammenholdes med de eksisterende subjektive data for at hjælpe kunderne med den voks de allerede bruger. Komponenter der kan bidrage til bedre og eller dårligere vedhæftning end i dag, ønskes belyst når en metode foreligger således at der kan arbejdes på at udvikle vokse med forskellige grader af vedhæftning til ost. Kvalifikationer:

  • Iderig og nysgerrig så gængse teknikker og metoder gentænkes kreativt
  • Stabil og systematisk så det opsatte testdesign giver pålidelige og brugbare resultater
  • Analyseteknisk interesseret således at det føles hjemmevant at arbejde med analyseudstyr
  • Selvstændig og ansvarsbevidst så der selv tages del i næste skridt i udviklingsretningen

Yderligere informationer
Perioden vil være efter sommerferien 2022 og frem til sommeren 2023.

Ansøgning
Hvis du synes projektet lyder spændende så tag endelig kontakt til os og hør nærmere. Vi er fleksible og er meget åbne for at vinkle projektet så det passer netop til dig og derfor er der rigelig mulighed for at sætte eget præg på din Master. Send dit CV og en kort ansøgning til Produktchef Maja Duelund mdu@procudan.com og hvis der er nogle spørgsmål, kan disse rettes tilsvarende til Maja på 31 64 12 75.

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.