Gå til hovedindhold

Maskinmestre til Amagerværket

Vil du indgå i arbejdet med at producere og distribuere varme og el på en grøn, sikker og billig måde til glæde for vores kunder i københavnsområdet?

Du bliver en del af en virksomhed, hvor nøgleordene er sikkerhed, effektivitet, målrettethed og struktur, og hvor der lægges vægt på gode relationer til kolleger i hele virksomheden. Du kommer til at referere til teamlederen i Produktion, hvor du får 50 dygtige og engagerede kolleger. Du vil indgå i et vagthold (treholdsskift) bestående af en teamleder og to maskinmestre samt driftsmedhjælpere, som forestår driften af Amagerværkets kul- og biomassefyrede blokanlæg, miljøanlæg og diverse hjælpeanlæg. 
 
Som maskinmester vil du deltage i produktion og distribution af el og fjernvarme samt drift og overvågning af blokanlæg, fjernvarmenettet samt hjælpeanlæg. Dit arbejde vil tage udgangspunkt i kontrolrummet, hvorfra drift og overvågning styres. Fra kontrolrummet vil du deltage i drift af produktionsanlæggenes ydelser, rådighed, driftsøkonomi og miljø. På sigt vil du varetage øvrige driftsopgaver såsom fejlsøgning og sikringsopgaver på anlæg i forbindelse med vedligehold, drift af højspændingsanlæg, kvalitetskontrol og miljøstyring inkl. arbejdsmiljø. 
 
Du vil få et alsidigt og spændende job i en af landets største forsyningsvirksomheder. Stillingen giver samtidig gode muligheder for personlig og faglig udvikling og sparring i et arbejdsmiljø, hvor vi sætter pris på din stærke faglighed. 
 
Bemærk at stillingerne er tidsbegrænsede til marts 2020. 
 
Du er maskinmester med kendskab til kraftværksteknik 
Vi forventer, at du er uddannet maskinmester, og at du har kendskab til kraftværksteknik og SRO-anlæg. Da en del af arbejdet vil foregå på engelsk, er det en forudsætning, at du kan at læse og forstå engelsk. Du har en god omgangstone og forstår at kommunikere bredt i virksomheden, og du trives i et travlt miljø, hvor der hele tiden sker udvikling. Det falder dig naturligt at være nytænkende, og du har interesse i at udvikle dig fagligt og personligt. 
 
Din personlighed er afgørende. Vi er en afdeling med en ærlig og direkte tone, hvorfor humor, selvironi og empati er vigtige egenskaber for at trives. Derudover forventer vi, at du er engageret, handlekraftig og ansvarsbevidst. Du er udadvendt, har gode samarbejdsevner og besidder et stort gåpåmod. Du arbejder selvstændigt, systematisk, resultatorienteret, har overblik og kan bevare det i pressede situationer. 
 
Bliv en del af en større udvikling  
HOFOR har siden 2014 ejet og drevet Amagerværket, hvorfra vi leverer fjernvarme til vores kunder i København og elektricitet til det nordeuropæiske el-marked. Som kraftværksejer spiller miljø og klima en vigtig rolle for os i HOFOR, og vi arbejder for at fremtidssikre forsyningen til vores godt 600.000 fjernvarmekunder i København. Vi er derfor i gang med at ombygge Amagerværket, så vi fra 2020 udelukkende fyrer med bæredygtig biomasse på værket og dermed bidrager afgørende til, at København når sit mål om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025.  
 
Læs mere om Amagerværket og HOFORs vision om at skabe bæredygtige byer her 
 
Klar til at ansøge? 
Har du konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Andreas Sundby Nielsen pr. mail: ansn@hofor.dk 
 
Ansøgningsfristen er den 28. april 2019.
 
Vi forventer løbende at holde ansættelsessamtaler, og opfordrer dig til at sende din ansøgning hurtigst 
muligt. 
 
Ansættelse snarest muligt efter nærmere aftale. 
 
Ansøgninger modtages kun gennem vores online rekrutteringssystem. Klik på ”Ansøg”. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder