Jobbet "Maskinmesterpraktikant til værkstedspraktik" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Som værkstedpraktikant får du mulighed for at kombinere dit studie med et praktikforløb i HOFOR. Praktikforløbet er med opstart 1. november 2020, og du vil i praktikperioden få din daglige gang på Amagerværket. 

Amagerværket dækker med sine to aktive kraftvarmeblokke næsten 30 % af varmebehovet i hovedstadens fjernvarmesystem og ca. 12 % af det sjællandske elforbrug. 

Som værkstedspraktikant på Amagerværket får du mulighed for at tilegne dig faglig praktisk viden, som i kombination med din viden opnået fra værkstedsskolen, skal danne grundlag for din videre uddannelse som maskinmester. Du bliver inddraget i den daglige problemløsning af forskellige typer af opgaver, og du vil deltage i arbejdsprocesser i samarbejde med din leder og dine kolleger. 

Du indgår i afdelingen Vedligehold, og din tid vil blive fordelt mellem mekanisk og elektrisk vedligehold. Du bliver inddraget i dagligdagen med opgaveløsning inden for reparation, udskiftning og fejlfinding. I løbet af praktikperioden kommer du rundt i afdelingerne Teknisk Support, Laboratoriet, Dokumentation, Brændselshåndtering og Drift.

I løbet af praktikperioden får du lov at snuse til- og få indblik i de krav og forventninger, HOFOR har til en maskinmesters viden, færdigheder og holdninger til arbejdet. Du vil få en praktikantstilling, hvor du samarbejder med engagerede kolleger i et dynamisk og tværfagligt miljø. Ligeledes vil du opleve, at vi har et arbejdsmiljø, hvor vi lægger vægt på faglig sparring og en uformel omgangstone.

Praktikstillingen er tidsbegrænset til 9 måneder.

Stærk faglighed og høj grad af ansvarlighed 

For at komme i betragtning praktikpladsen skal du have gennemført værkstedsundervisningen på maskinmesteruddannelsen.  

Vi forventer, at du brænder for din faglighed og er motiveret for at lære nyt. Du har lyst til at blive en del af en stor arbejdsplads og ser fordelene i at arbejde sammen med mange forskellige kolleger og samarbejdspartnere. 

Du er mødestabil, udviser initiativ og bidrager til det gode samarbejde med kollegerne. Du går til arbejdsopgaverne med en positiv indstilling og sætter en ære i at afslutte dine arbejdsopgaver med et godt resultat. 

Bliv en del af en større udvikling

HOFOR leverer fjernvarme til vores kunder i København og elektricitet til det nordeuropæiske el-marked. Vi ejer og driver Amagerværket, og som kraftværksejer spiller miljø og klima en vigtig rolle for os. Vi arbejder for at fremtidssikre forsyningen til vores godt 600.000 fjernvarmekunder i København, og vi har derfor ombygget Amagerværket, så vi fra 2020 udelukkende fyrer med bæredygtig biomasse på værket. På den måde bidrager HOFOR afgørende til, at København når sit mål om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025.

Læs mere om Amagerværket og HOFORs vision om at skabe bæredygtige byer på hofor.dk/baeredygtigebyer

Klar til at ansøge?

Har du konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Christoffer Dahl på telefon 2795 5168.

Ansøgningsfristen er den 23. juni 2020. 

Vi forventer løbende at afholde ansættelsessamtaler, og opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt.

Ansættelse pr. 1 november 2020.

Ansøgninger modtages kun gennem vores online rekrutteringssystem. Klik på ”Ansøg”.
 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.