Jobbet "Maskinmester/Maskiningeniør" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Maskinmester/Maskiningeniør til optimering og udvikling af fremstillingsprocesser

Har du flair for teknik og tekniske løsninger, kan du lide at løse produktionstekniske problemer, analysere data, deltage i test og praktiske arbejdsopgaver samt dokumentere løsninger og resultater? Er du klar til at være specialist i fremstillingsprocesser, værktøjer og maskiner og drive forskellige projekter med kritiske deadlines? Trives du i en omskiftelig hverdag, men også med daglige driftsopgaver, hvor processer optimeres, og dokumentation genereres og godkendes? Så er du måske vores nye kollega i teamet, der består af 13 dygtige kolleger med forskellig faglig baggrund, der sammen dækker meget bredt.

Til vores Production Improvement-afdeling, som er ansvarlig for at løse opgaver i forbindelse med optimering og udvikling af processer, værktøjer og maskiner til vores produktion, søger vi en teknisk stærk maskinmester eller maskiningeniør. Vi identificerer og udnytter optimerings- og udviklingspotentialerne fra analyse til overlevering til produktionen. Opgaverne løses i høj teknisk og dokumentationsmæssig kvalitet, så vores produkter lever op til kravene, der stilles til medicinsk udstyr. Opgaverne er af både praktisk og teoretisk karakter, og du bliver en del af en travl hverdag, hvor ikke to dage er ens.

Responsibilities
Du arbejder tæt sammen med resten af teamet og har det tekniske ansvar for optimering af processer og værktøjer fra start til slut, ligesom du sikrer, at den tekniske løsning til enhver tid lever op til de gældende standarder. Jobbet kræver håndtering af både de tekniske problemstillinger og den tilhørende dokumentation.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med alle funktioner i organisationen, fx Produktionen, Quality Engineering, Test & Validation, Document Control, Maintenance og Product Development – lokalt som globalt, ligesom du får en berøringsflade med leverandører og interne kunder. Du vil være specialisten i forhold til anvendelse af, oplæring i og fejlfinding på maskiner og i processer. Dette både i praksis med hands-on og tæt kontakt til leverandører og interne brugere og teoretisk i forhold til opbygning af specifikationer og dokumenter for maskiner og processer. 

Dine arbejdsopgaver vil være:

  • Optimering og udvikling af nye processer og værktøjer
  • Implementering af nyt udstyr, herunder udarbejdelse af relevant dokumentation
  • Teknisk ansvar for værktøjer og udstyr samt sikre, at disse lever op til relevante krav herunder miljøkrav
  • Teknisk sparring med leverandører og interne brugere
  • Idriftsættelse af maskiner og processer
  • Træning og oplæring af brugere af maskiner og processer 
  • Bidrage til udvikling af procesautomation
  • Deltagelse i risikoanalyser
  • Sikre gennemførelse af diverse tests og valideringer i forbindelse med indkøring af maskiner, udstyr og processer
  • Projektledelse

Qualifications
Jobbet kræver en meget høj grad af faglighed og selvstændighed. Det forventes, at du arbejder dedikeret på at løse den specifikke opgave i tæt samarbejde med projektteamet. Du arbejder systematisk og analytisk, samtidig med at du bevarer overblikket og sikrer fremdrift i opgaverne. Vi forventer, at du selv opsøger viden og gerne deler denne og dine kompetencer med teamet. Du er som person åben og udadvendt, har et positivt livssyn og trives med at kommunikere med kolleger på tværs af organisationen.

Vi forventer, at du:

 

  • Har en teknisk uddannelse som maskinmester eller ingeniør med forståelse for og erfaring med komplekse maskiner og processer
  • Har godt kendskab til PLC, PC, kode, programmering, el samt pneumatik og automation  
  • Har forståelse af og gerne erfaring med håndtering af medicoprocesudstyr
  • Har erfaring med udarbejdelse af dokumentation, herunder konfigurationsstyring og ændringshåndtering
  • Har kendskab til opmåling, test og validering af produktionsudstyr og -processer
  • Har interesse for software og IT i forbindelse med udstyr og processer
  • Behersker dansk og engelsk i skrift og tale

Vi tilbyder
Cook Medical’s virksomhedskultur bygger på et stærkt, fælles værdigrundlag, og ansvarsbevidste, kompetente og professionelle medarbejdere er vores vigtigste ressource. Vi har en flad organisationsstruktur med fokus på åben dialog og værdsætter egenskaber som beslutsomhed, loyalitet og humor.

Vi udvikler, fremstiller og leverer unikt medicinsk udstyr til sundhedssektoren på verdensplan. Det er et privilegium at kunne hjælpe patienter, og vi sætter etik, kvalitet og service meget højt i alt, hvad vi foretager os.

Medarbejderne er med til løfte Cook Medical’s idégrundlag om at udvikle innovative medicinske løsninger til højnelse af sygdomsbehandling af patienter på verdensplan - vi gør hver dag en forskel.

Cook Medical tilbyder et veltilrettelagt internt uddannelsesforløb, du som nyansat gennemgår, således at du hurtigt får et indgående kendskab til virksomheden. Foruden en lønpakke med pension tilbyder vi flextid, bonussystem, sundhedsordning og fri afbenyttelse af firmaets eget fitnesscenter.

Yderligere oplysninger 
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager, Production Improvement & Sterilization, Per Nielsen på tlf. 5686 8207 eller 4190 8473.

Ansøgningsfrist den 15. januar 2020.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder