Jobbet "Maskinmester-værkstedspraktikant" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Bliv en del af en dynamisk hverdag 
Kredsløb er en af frontløberne blandt de store varmeforsyninger, når det gælder næste generations varmeforsyning. Allerede nu er brugen af kul og olie stort set udfaset på vores kraftvarmeværker, og vi bruger halm, træpiller og affald i stedet. Vi har også de brændselsfrie energikilder i sigtekornet, vi samarbejder bl.a. med Innargi om at bygge EU’s største geotermiske anlæg, der skal bane vejen for meget grønnere fjernvarme i fremtiden. Al den grønne energi skal fra værkerne og ud til forbrugerne. Vi leverer fjernvarme til mere end 90 % af Aarhus Kommunes indbyggere, hvor kunderne spænder fra store boligselskaber til enfamiliehuse. Et fjernvarmenet på over 2260 km forsyner hver dag over 330.000 indbyggere med fjernvarme.

Det er her, du kommer ind i billedet
Vi søger en frisk og engageret maskinmesterstuderende til 9 måneders værkstedspraktik. 
Dine opgaver vil være forskellige og ikke to dage er ens. Du får lov til at arbejde med opgaver på hele vores energianlæg. Dette indbefatter bl.a. arbejde på ovne, kedler, forskellige typer ventiler, gear, pumper og andet hjælpeudstyr. Vi tilbyder alle former for værkstedsopgaver indenfor maskinmesterfaget. 

Vi leder efter dig, der:

  • Er maskinmesterstuderende og har gennemgået 9 måneders værkstedsskole 
  • Du brænder for at arbejde med mekaniske og elektriske komponenter på dampkedelanlæg
  • Forskellige typer værksteds- og montageopgaver 
  • Du er morgenfrisk, mødestabil og selvstændig
  • Du har en positiv tilgang til opgaverne og møder dagen med et smil

Vi tilbyder: 

  • En praktikperiode, hvor du kommer bredt omkring i afdelingens opgaver 
  • Indsigt i, hvordan det er at arbejde i en virksomhed, som skaber energi ud fra hverdagens ressourcer 
  • Et godt arbejdsmiljø med kolleger, der er eksperter i deres håndværk 
  • En kontaktperson, der følger dig under hele perioden 

Vil du være med i den grønne omstilling?
Så glæder vi os til at høre fra dig og modtage din ansøgning og CV via nedenstående link. Send din ansøgning til os hurtigst muligt. Vi kalder løbende ind til samtaler og tager opslaget ned, når et passende ansøgerfelt er fundet. For rette praktikant tilbyder vi praktikløn og gratis frugtordning. Der er også mulighed for at tilmelde sig selvbetalt frokostordning. Praktikforløbet forventes at starte i april 2023 eller efter nærmere aftale. Har du spørgsmål til praktikforløbet, er du velkommen til at kontakte koordinator , Andreas Brun på 27 85 37 88. Arbejdsstedet er Norgesvej 13A, 8660 Skanderborg.

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet på Jobfinder.