Gå til hovedindhold
Jobbet "Maskinmester til fjernkøling og fjernvarme" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at sikre drift og vedligehold af tekniske anlæg, der sørger for fjernkøling og fjernvarme i København?

I HOFOR bliver du en del af en fælles vision. Vi vil skabe bæredygtige byer baseret på klima- og miljørigtige forsyningsløsninger inden for rent vand, spildevandsafledning, fjernvarme, bygas, fjernkøling og vindenergi. Vi udvikler, bygger nyt og renoverer, så vi hver dag kan levere grønne, sikre og billige forsyningsløsninger til mere end 1 million mennesker i hovedstadsområdet. Det vil sige, at rigtig mange mennesker hver dag er afhængige af HOFOR. Derfor er det også vigtigt, at vi leverer som lovet.  
 
Drift, vedligehold og samarbejde  
Som vores nye maskinmester bliver du en del af sektionen Forsyningsanlæg, som består af 3 teams. Du vil indgå i Team Produktion, som varetager drift og vedligehold af geotermiske anlæg, fjernkølingscentraler med ammoniak-kølemaskiner samt store varmepumper. Efter en grundig oplæring vil du få berøring med alle arbejdsområderne i teamet, men dit primære område vil være fjernkøling til virksomheder og større bygninger i København. 
 
Dine arbejdsopgaver vil være:  

  • Tværgående samarbejde med de fagansvarlige i teamet 
  • Forebyggende og afhjælpende vedligehold af tekniske anlæg 
  • Tilsyn og idriftsættelse af opgaver 
  • Driftsovervågning via PC-opkobling 
  • Indgå i rådighedsvagten for maskinmestre efter grundig oplæring 
  • Oplæring af kolleger på dine anlæg 

Som fagansvarlig på dit område forventer vi, at du kører den daglige drift og vedligehold systematisk og professionelt. Der er tale om et meget selvstændigt job med en høj grad af frihed under ansvar. Du vil få gode muligheder for at udvikle din faglighed og dygtiggøre dig inden for processer vedrørende teamets anlæg. 
 
Teknisk viden, sans for detaljer samt positiv og udadvendt 
Vi forestiller os, at du er uddannet maskinmester eller tilsvarende, gerne med erfaring fra kølebranchen og eller varmepumpeteknologien. Det vil yderligere være en fordel, hvis du har erfaring med tilsyn og idriftsættelse af tekniske anlæg. 
 
Det er vigtigt, at du har god IT-forståelse, blandt andet fordi vores vedligeholdelsesprogram er IT-baseret. Du har sans for detaljerne, og det falder dig naturligt løbende at optimere arbejdsgange og processer. Du skal kunne håndtere mange opgaver sideløbende, store som små. 
 
Du skal have lyst til at dele din viden og skabe resultater gennem godt samarbejde. Det er derfor også vigtigt, at du kan skabe gode relationer og trives med dagligt at have kontakt til mange kolleger og eksterne samarbejdspartnere. Generelt går du til opgaverne med en positiv indstilling og en god portion humor og medvirker aktivt til at skabe et godt samarbejde med dine kolleger.  
 
Det er et krav, at du er i besiddelse af et gyldigt kørekort til personbil, kategori B. Da du vil indgå i rådighedsvagten for maskinmestre, er det desuden nødvendigt, at der er en rimelig afstand til København fra din privatadresse. 
 
Koncernsproget er dansk, og vi forventer, at du behersker dansk i skrift og tale.  
 
Ansøgning og kontakt  
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Morten Jerichow på telefon 2795 2931.  
 
Ansøgningsfristen er den 20. januar 2019.
 
Vi forventer at invitere til samtaler løbende og opfordrer derfor til, at du sender din ansøgning hurtigst muligt.  
 
Ansættelse snarest muligt efter nærmere aftale. 
 
Vær venligst opmærksom på, at ansøgninger kun modtages gennem vores elektroniske rekrutteringssystem. Send din ansøgning ved at klikke på ”Ansøg”. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder