Har du flair for ny teknologi og teknik, hvor intelligent anvendelse af driftsdata gør hverdagen lettere? Så kan du blive én af os!           

Vi er en fælles driftsafdeling med håndtering af både vand og spildevand, hvor du vil kunne udfolde dine projektlederkundskaber og stå for projekter fra A til Z.

Om jobbet
Du indgår i et mindre team, som renoverer, projekterer og udfører større og mindre projekter. Stillingen byder på en god blanding af projektarbejde og drift, og din hverdag kommer til at gå med planlægning og udførelse af projekter på spildevandsområdet samt driftsopgaver.

Helt konkret vil du:

  • sørge for, at projekterne forløber smidigt og struktureret hele vejen igennem
  • samle op på løse ender, selv når det er op ad bakke
  • være foregangsmand i arbejdet med at digitalisere vores drifts- og vedligeholdsarbejde
  • sammen med dine nye kollegaer arbejde fokuseret med asset management
  • være bindeled mellem driften og Plan & Projektafdelingen, myndigheder, entreprenører og håndværkere
  • have lyst til at deltage i vores rådighedsvagt.

Dine jobmæssige kompetencer
Der er flere indgangsvinkler til stillingen, men vi forestiller os, at du har en baggrund som maskinmester, maskiningeniør eller lignende. Du har arbejdet med projektstyring eller erfaring inden for etablering og drift af tekniske anlæg.

Du her erfaring med tekniske anlæg og flair for strukturering af projekter. Du kan bidrage aktivt i driftens arbejde med data og digitalisering og ser muligheder i en øget anvendelse af driftsdata, baseret på god datakvalitet og effektivt dataflow.

Dine personlige kompetencer

  • Kan arbejde både selvstændigt og sammen med andre
  • Har evne til at bevare overblikket – også når det går stærkt
  • Du trives i en organisation med en flad organisationsstruktur og med at arbejde på tværs af faggrænser og organisationsskel
  • Har kørekort til personbil. 

Interesseret?
Yderligere information om stillingen kan fås ved at kontakte produktionschef for vandselskaberne Anders Krogager på tlf.: 89 20 65 28 eller mobil: 25 13 69 64.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.